Langrendsferie i Norge

Grupperejser for alle niveauer med instruktion og guidede ture

Store naturoplevelser & fællesskab

Vores guider sørger for skiundervisning og dagsture

icon-snow-thin01

Langrendsferie for voksne

Sne & Vands skirejser er for dig, der sætter pris på fællesskab, frihed og store naturoplevelser. Vi tilbyder både gruppeture for begyndere og mere erfarne skiløbere. De fleste ture er åbne for deltagere på alle niveauer, mens enkelte ture er for øvede. Vores ture inkluderer fuld pension, ophold på hyggelige hoteller, skiundervisning og guidede ture af forskellig længde og sværhedsgrad. Så uanset om du er helt ny eller erfaren, vil du kunne finde en skiferie, der passer dig - og en eventuel rejsemakker, uanset om I løber på samme niveau.

Det er vigtigt for os, at der på vores ture er mulighed for at nyde fællesskabet og det gode selskab samtidig med, at der er plads til at være sig selv. Alle de planlagte aktiviteter er tilbud, og det er helt op til deltagerne, hvor mange af aktiviteterne, man ønsker at deltage i. Vi hjælper også gerne med alternative turforslag, hvis dagens planlagte aktiviteter ikke passer til humøret eller dagsformen.

Det er langrendsferie på den nemme og bekvemme måde, hvor maden bliver serveret og opvasken klaret, så det eneste, du skal koncentrere dig om, er at opleve og hygge dig med de andre gæster. Med andre ord: Holde ferie, nyde livet og det gode selskab.

På enkelte af vores langrendsture er deltagerne en del af de daglige gøremål som for eksempel madlavning, opvask og afrydning. Dette er med til at øge fællesskabsfølelsen og interaktionen mellem turdeltagerne, og der bliver samtidig skåret en del af prisen. På vores skiekspeditioner med overnatning i telt og vores hytte-til-hytte ture er fællesskabet om alt det praktiske naturligt integreret i turen.

Inden du bestiller din skiferie, er du meget velkommen til at ringe til os for vejledning om, hvilken af vores ture, der passer bedst til dig og dine forventninger til en god ferie. Vi er klar på tlf. 2033 0033

Uge Destination Disciplin Målgruppe Pris (voksne fra)
Nytår Golsfjellet / Oset Langrend og alpin Familier og Voksne 8.995 kr.
Uge 6 Høvringen, Høgfjellshotellet Langrend Voksne 8.450 kr.
Uge 7 Høvringen, Brekkeseter Langrend Familier 9.300 kr.
Uge 7 Golsfjellet, Oset Langrend (mulighed for alpin) Familier og voksne 8.700 kr.
Uge 7 Beitostølen, Radisson Alpin Familier 10.500 kr.
Uge 7 Høvringen, Høgfjellshotellet Langrend Familier 8.450 kr.
Uge 7 Høvringen, Rondane Skiekspedition (kort) Voksne 9.350 kr.
Uge 8 Høvringen Høgfjellshotell Langrend Familier 8.450 kr.
Uge 8 Høvringen, Brekkeseter Langrend Voksne 10.500 kr.
Uge 9 Høvringen, Brekkeseter Langrend Voksne 10.500 kr.
Uge 10 Høvringen, Brekkeseter Langrend Voksne (let øvet+) 10.500 kr.
Uge 10 Høvringen, Rondane Skiekspedition (Kort) Voksne 9.350 kr.
Uge 11 Bygdin Høifjeldshotell Snesko Voksne 9.100 kr.
Uge 13 Høvringen, Rondane Skiekspedition (Lang) Voksne 12.350 kr.
Påske Smuksjøseter, Høvringen Langrend ALLE 9.800 kr.
Påske Høvringen, Rondane Skiekspedition (Kort) Voksne 9.350 kr.
  • Mulighed for alpin
    Voksne fra 9.800 kr.
    Product image

    Nytår i Norge – langrend for alle på Golsfjeldet (27/12 2025 – 2/1 2026)

    Denne nytårstur er for alle, der gerne vil fejre nytåret i sneen i godt selskab. Begyndere, øvede, unge, gamle, børn, forældre, solorejsende, bedsteforældre – alle er velkomne på denne tur. Det primære fokus for turen er langrend, men der er også mulighed for at løbe alpin på egen hånd i området.

    Turen inkluderer ophold på dejligt hotel med god mad i 6 nætter, alle måltider samt skiinstruktion (langrend) for voksne og skileg/skiskole for børn samt guidede ture af forskellig længde ud i det fine løjpenet. Der er indlagt en programfri dag i løbet af turen, og de øvrige dage vil der være flere tilbud at vælge imellem. Børneaktiviteterne er målrettet børn fra skolealderen og op, men mindre børn kan deltage i nogle af aktiviteterne sammen med en voksen – og de helt små kan blive trukket af mor eller far i en pulk, som kan lejes ifm. bestilling af turen.

    Alle aktiviteter er tilbud, og der er ingen forventninger om, at man deltager i andet eller mere, end man har lyst til. Det er jo ferie. Med instruktører til rådighed og mad, der bliver serveret, er det eneste I skal fokusere på at slappe af og nyde omgivelserne, opleve, lære og hygge jer med de andre deltagere. Det er nemt, bekvemt og hyggeligt for både store og små.

    Voksne fra 9.800,00 kr. image/svg+xml Læs mere
  • For begyndere og øvede
    Fra 8.500 kr.
    Skiferie i Norge med Sne og Vand

    Langrend for voksne, Høvringen Høgfjellshotell uge 6 2026 (31/1-7/2)

    Kom godt og trygt fra start på langrendsskiene. Eller bliv en endnu bedre skiløber, end du allerede er. På denne tur får du ophold i 7 dage på et hyggeligt norsk hotel med fuld pension, godt selskab og 5 dages aktivitetsprogram med undervisning og guidede ture. Alt sammen midt i et af Norges bedste og smukkeste langrendsområder lige ved grænsen til Rondane Nationalpark.

    Voksne fra 8.500,00 kr. image/svg+xml Læs mere
  • Mulighed for alpin
    Voksne fra 8.900 kr.
    Product image

    Langrend for alle, uge 7 2026 på Golsfjeldet (8-14. feb.)

    ***OBS – FÅ PLADSER, RING FØR BESTILLING***

    Tur i familie/begyndervenligt område for både begyndere, øvede, solorejsende, børn, forældre, unge og bedsteforældre – alle er velkomne. Det primære fokus for turen er langrend, men der er mulighed for at løbe alpin på egen hånd i området.

    Turen inkluderer ophold på dejligt hotel i 6 nætter, alle måltider samt skiinstruktion (langrend) for voksne og skileg/skiskole for børn samt guidede ture af forskellig længde ud i det fine løjpenet. Der er indlagt en programfri dag i løbet af turen, og de øvrige dage vil der være flere tilbud at vælge imellem. Børneaktiviteterne er målrettet børn fra skolealderen og op, men mindre børn kan deltage i nogle af aktiviteterne sammen med en voksen – og de helt små kan blive trukket af mor eller far i en pulk, som kan lejes ifm. bestilling af turen.

    Alle aktiviteter er tilbud, og der er ingen forventninger om, at man deltager i andet eller mere, end man har lyst til. Det er jo ferie. Med instruktører til rådighed og mad, der bliver serveret, er det eneste I skal fokusere på at slappe af og nyde omgivelserne, opleve, lære og hygge jer med de andre deltagere. Det er nemt, bekvemt og hyggeligt for både store og små.

    Voksne fra 8.900,00 kr. image/svg+xml Læs mere
  • For begyndere og øvede
    Fra 10.500 kr.
    Product image

    Langrend for voksne, Brekkeseter uge 8 2026 (14-21. feb.)

    **FÅ PLADSER  – RING INDEN BESTILLING** Charmerende lille hotel, virkelig dejlig mad og instruktion for både begyndere og øvede. Læg dertil løjper lige uden for døren og guidede ture i godt selskab med andre glade langrendsløbere. Det er vores opskrift på den hyggeligste langrendsferie midt i det hvide højfjeld lige ved Rondane Nationalpark.

    Voksne fra 10.500,00 kr. image/svg+xml Læs mere
  • Out Of Stock
    For begyndere og øvede
    Fra 10.500 kr.
    Langrendsferie i Norge med Sne og Vand

    Langrend for voksne, Brekkeseter uge 9 2026 (21-28. feb.)

    *** ALT UDSOLGT*** Ualmindelig god mad, charmerende lille hotel og instruktion for både begyndere og øvede. Læg dertil løjper lige uden for døren og guidede ture i godt selskab med andre glade langrendsløbere. Det er  vores opskrift på den hyggeligste langrendsferie midt i det hvide højfjeld lige ved Rondane Nationalpark.

    Voksne fra 10.500,00 kr. image/svg+xml Læs mere
  • For letøvede og øvede
    Fra 10.500 kr.
    Product image

    Langrend for voksne, Brekkeseter uge 10 2026 (28/2 – 7/3)

    Charmerende lille hotel, virkelig dejlig mad og instruktion for både letøvede og øvede langrendsløbere. Læg dertil løjper lige uden for døren og guidede ture i godt selskab med andre glade langrendsløbere. Det er vores opskrift på den hyggeligste langrendsferie midt i det hvide højfjeld lige ved Rondane Nationalpark. Du kan læse mere om turen under billederne.

    Voksne fra 10.500,00 kr. image/svg+xml Læs mere
  • For begyndere og øvede
    Voksne fra 9.800 kr.
    Product image

    Langrend for alle, Smuksjøseter, Påsken 2026 (28/3-3/4)

    *** FÅ PLADSER, RING INDEN BESTILLING***
    Kom med helt op på højfjeldet til den smukt og øde beliggende Smuksjøseter Fjellstue, hvor vi skal nyde de lange lyse dage i den norske vårvinter. Både begyndere og øvede skiløbere er velkomne. Turen til Smuksjøseter byder som et ekstra krydderi på en tur med bæltekøretøj de sidste 5 kilometer, da der ikke er bilvej mellem Høvringen og Smuksjøseter om vinteren. Turen er målrettet voksne skiløbere og børn + 10 år.

    Voksne fra 9.800,00 kr. image/svg+xml Læs mere
  • Out Of Stock
    Fra 9.100 kr.
    Product image

    UDSOLGT: Vintervandring med snesko – Bygdin uge 11 2026 (8-14/3)

    ***UDSOLGT*** Kom med ud i det norske vinterfjeld, når vi skal vintervandre på snesko. I godt selskab med andre glade vandrere får du en aktiv ferie med guidede ture, storslåede udsigter og dejlig mad på et meget charmerende hotel, der ligger ganske øde på kanten af vildmarken. Vi spænder sneskoene på vinterstøvlerne og begiver os ud i fjeldene og over de åbne vidder. Uanset om du er ny som rejsende i sneen eller om du tidligere har løbet på ski, så er vi sikre på, at du vil blive begejstret over at opleve, hvordan man med sneskoene på nemt kan træde sine helt egne spor i landskabet og komme steder hen, som det ellers ville være umuligt at nå. Og har du tidligere gået med snesko, så kan du glæde dig til at udforske og opleve området omkring Bygdin, der ligger smukt og afsides ved Jotunheimen Nationalpark.

    Priser fra 9.100,00 kr. image/svg+xml Læs mere
  • 2027 datoer kommer snart
    Fra 9.750 kr.
    Med fjeldski og pulk i Norge

    Skiekspedition – 3 nætter på hotel / 3 nætter i telt (Rondane eller Langsua)

    På disse fjeldskiture med telt og pulk, når vi helt ud i den hvide vildmark til eventyr og storslået natur. Det er skiferie med kant for dig, der sætter pris på fællesskab, har gå-på-mod hang til eventyr. Ruterne varierer fra uge til uge og år til år, så man kan sagtens deltage flere gange på disse ture og få nye oplevelser, relationer og erfaringer med hjem hver gang.

    Vi har både ture ved Rondane Nationalpark og Langsua Nationalpark. Mødestedet for alle ture er Brekkeseter i Høvringen, der ligger lige ved Rondane Nationalpark. Ruterne ligger ikke på forhånd fast, da vi tager højde for vind, vejr og sneforhold i planlægningen for at skabe den bedst mulige turoplevelse under de givne omstændigheder.

    Turene er både for dig, der aldrig har prøvet det før, men også for dig med erfaring. I starten af alle vores ture bruger vi én dag på test af udstyr, turplanlægning, pakning og træning af skiteknik efter behov. Efter to nætter på dejligt hotel med et godt køkken, pakker vi vores udstyr i pulkene og tager på tur i fire dage med tre overnatninger i telt i varierende landskaber med skov og højfjeld. Har du valgt en uge med tur i Langsua Nationalpark har vi ca 1,5 times transport til og fra start- og slutstedet fra vores base på Brekkeseter.

    Pris pr. person 9.750,00 kr. image/svg+xml Læs mere
  • 2027 datoer kommer snart
    Fra 12.950 kr.
    Product image

    Skiekspedition (lang) – 2 nætter på hotel / 5 nætter i telt (Langsua Nationalpark)

    Pris pr. person 12.950,00 kr. image/svg+xml Læs mere
  • Skiture for familier med Sne og Vand - Langrendsferier

    Leje af Langrendsski og div. udstyr

    Som deltager på Sne & Vands ture, kan du leje langrendsski, fjeldski, snesko, pulke til småbørn og vintersoveposer. Lejeperioden følger som udgangspunkt de tidspunkter, som vores ture varer. Typisk står skiene klar om eftermiddagen på ankomstdagen (lørdag), og de skal afleveres sidst på eftermiddagen dagen inden afrejse (fredag). Kontakt os, hvis du/I har brug for en anden lejeperiode.

    Hvor kan skiene lejes?
    Langrendsski og pulke kan lejes i Høvringen og ved Golsfjeldet.
    Fjeldski kan lejes i Høvringen og ifm. vores tur til Bygdin.
    Snesko kan lejes i Høvringen.

    Ved bestilling skal du angive navn, højde og skostørrelse på alle, du lejer udstyr til. Hvis du både lejer langrendsski og fjeldski, bedes du angive, hvem der skal have hvilken slags ski.

    Bestil ski/snesko her 0,00 kr. image/svg+xml Læs mere

Shopping cart

0
image/svg+xml

No products in the cart.

Continue Shopping