Handelsbetingelser
www.sneogvand.dk drives og ejes af
Sne & Vand Aps
CVR: 37611891
Tlf: 20330033
E-mail: kontakt@sneogvand.dk
Bestilling og betaling
www.sneogvand.dk er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor næsten altid handle. Det kan dog ske, at vi lukker butikken grundet vedligeholdelse. Du kan kun foretage køb, når butikken er åben og tilgængelig. For at handle på www.sneogvand.dk skal du være fyldt 18 år og i besiddelse af gyldigt betalingskort, som vi accepterer. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe varer, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet. Du vælger de varer, du vil købe, og lægger dem i ”indkøbskurven”. Du kan helt frem til selve bestillingstidspunktet rette i indholdet af indkøbskurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne.
Eventuelle ekstra betalinger for fx fragt og betalingskortgebyrer vil først blive udregnet, umiddelbart inden du er klar til betale. Når du er klar til at bestille, klikker du på ”gå til betaling”, hvor du indtaster dit navn, adresse, e-mail, tlf.nr., betalingsform og vælger leveringsform. Du kan ændre indhold i indkøbskurven helt frem til, du bekræfter dit køb ved at trykke på knappen ”Bestil og betal”. Herefter går din ordre videre til www.sneogvand.dk. Når du har bestilt en vare hos os, modtager du en kvittering for vores modtagelse af din bestilling. Der er imidlertid først indgået en bindende købsaftale, når du har modtaget en ordrebekræftelse fra os.
Fortrydelsesret/returret/afbestilling
Ved køb af udlejningsprodukter, aktiviteter og kurser, der foregår i Danmark:
Sne & Vand ApS tilbyder 8 dages fortrydelsesret/afbestilling ved køb, dog ikke 0-30 dage før en aktivitets start.
*Ønsker du at afbestille en udlejning/aktivitet/kursus/tur efter 8 dage fra bestillingsdato og frem til 30 dage før aktivitetens start, mistes 50% af købesummen.
*0-30 dage før kursus/leje/tur/aktivitetsstart mistes altid 100% af købssummen.
*Ved køb af gavekort til et havkajakkursus gives der 8 dages fuld fortrydelsesret – derefter mistes 100 % af købesummen.
BEMÆRK: Bookinger og aftaler om arrangementer er bindende og refunderes ikke, hvis du udebliver eller ikke forbruger hele den bookede tid.
Ved køb af flerdages kurser/rejser/ture, der foregår uden for Danmark:
Når du køber en rejse på vores hjemmeside, binder du dig som udgangspunkt til at betale det fulde beløb for rejsen. Betalingen trækkes imidlertid tidligst 3 måneder før afrejse. Indtil vi trækker din betaling, står beløbet som reserveret på din konto.
Hvis du vil afbestille en rejse og gør det mere end 61 dage før rejsens startdato mistes et administrationsgebyr på 500 kr. for bookinger vedr. 1 person og 750 kr. for bookinger vedr. flere personer. Ved afbestilling 61 dage eller mindre før rejsens starttidspunkt mistes 100 % af rejsens pris.
OBS – særligt vedr. sommerrejse for familier til Castello di Vezio ved Como-søen: Det er muligt at afbestille (mod ovenstående gebyr) frem til 24. februar 2025. For bestillinger af denne tur, der er lagt før 24. februar 2025, trækkes betalingen d. 25. februar. Ved køb fra 25. februar og frem trækkes betalingen straks ved bestilling. Ved afbestilling fra 25. februar og frem til 14. maj 2025 refunderes 40% af rejsens fulde pris og ved afbestilling fra 15. maj og frem sker der ingen tilbagebetaling.
Hvis der inden for 2 uger inden afrejse forekommer naturkatastrofer, begivenheder af krigslignende karakter el.lign. refunderes hele rejsens pris ved afbestilling. Tilbagebetalingen er imidlertid betinget af, at Udenrigsministeriet fråråder rejse til det pågældende område, og at begivenhederne er opstået efter køb af rejsen.
Aflysninger
Kurser
Der er ingen garanti for, at kurser/aktiviteter oprettes. Ved mindre end 4 tilmeldte til et kursus, der afholdes i Danmark, forbeholder vi os retten til at aflyse kurset minimum 3 dage før kursusstart. Ved mindre end 6 tilmeldte til et kursus, der afholdes i Sverige eller Norge, forbeholder vi os retten til aflyse kurset minimum 3 uger før kursusstart. Hvis vi aflyser grundet for få tilmeldte eller grundet ekstremt vejr, vil vi forsøge at finde plads på andre tilsvarende kurser. Hvis dette ikke er muligt, refunderer vi den fulde pris.
Aflysninger
Udlejning på Esrum Sø
Hvis Sne & Vand vurderer, at det ikke er sikkert at tage på vandet på den dag, din booking vedrører, kan din booking blive flyttet til en anden dag (som naturligvis vælges af dig). Sne & Vand kan vælge at flytte startsted for udlejningen, hvis vejrforholdene kræver dette. Alternativt startsted vil i de fleste tilfælde være Nødebo, hvis det blæser for kraftigt fra vest.
Aflysninger
Rejser
Vi forbeholder os retten til at aflyse grupperejser ved mindre end 10 tilmeldte i uger for voksne og ved mindre end 20 tilmeldte i uger for familier. Hvis vi aflyser grundet for få tilmeldte, gives der besked om det senest 6 uger inden rejsens planlagte startdato. Hvis rejsen aflyses, refunderes rejsens fulde pris.
Særligt vedr. sommerrejse for familier til Como-søen: Turen gennemføres under forudsætning af, at der er minimum 20 tilmeldte til turen senest 25. februar 2025. Hvis turen aflyses, annulleres ordren og betalingen går fra at være reserveret til annulleret straks derefter.
Øvrigt om rejser
Vores priser inkluderer ikke rejse- og afbestillingsforsikringer. Det er deltagernes eget ansvar at tegne de rette forsikringer. Husk at undersøge dækningen på den forsikring, du tegner. I tilfælde af afbud/afbestilling grundet sygdom er det således ikke os, men dit forsikringsselskab, der skal kontaktes for en eventuel refusion af hele eller dele af rejsens pris.
Afbestilling af skirejser og langrendskurser skal ske skriftligt til kontakt@sneogvand.dk. For øvrig information om afbestilling se afsnittet om fortrydelsesret/returret/afbestilling ovenfor.
Ved tilkøb af transferbus mellem Gardermoen og Høvringen er det kundens eget ansvar at nå bussen på ankomstdagen og at nå flyet på hjemrejsedagen. I tilfælde af forsinkelser, der medfører at bussen ikke nås på ankomstdagen eller at flyet ikke nås på hjemrejsedagen, kan Sne & Vand ikke holdes ansvarlig, og det er således kundens eget ansvar selv at sørge for den videre transport.
Deltagerne på vores rejser er forpligtet til at medbringe gyldigt pas samt det blå EU sygesikringskort.
Sne & Vand ApS forbeholder sig ret til at forhøje rejsepriser som følge af forhold, vi ikke på forhånd har haft mulighed for at tage højde for, fx. grundet forhøjede skatter og afgifter. Prisforhøjelsen vil ikke udgøre mere end 10 % af rejsens pris, og den vil bliver varslet senest 3 uger inden afrejse.
Hvis rejsedeltagere konstaterer mangler ifm. rejsen, skal de inden for rimelig tid efter manglens konstatering reklamere til arrangøren eller rejselederen. Der foreligger en mangel ved rejsen, hvis den rejsende ikke modtager de ydelser, der er annonceret med. Variation i de tilbudte ydelser kan ikke betragtes som mangler, såfremt de som minimum opfylder grundlaget for aftalen.
Eventuelle reklamationer under rejsen skal fremsættes over for arrangøren – eller, hvor det er muligt – dennes repræsentant på stedet, indenfor rimelig tid efter at kunden har opdaget manglen. Manglende reklamation vil normalt medføre tab af retten til senere erstatningskrav.
Krav om erstatning skal inden rimelig tid, dog senest 14 dage efter rejsens afslutning, fremsættes over for arrangøren. Kan enighed om et erstatningskrav og/eller -beløb ikke opnås ved klage til arrangøren, kan kunden indbringe klagen for:
PAKKEREJSE-ANKENÆVNET
Røjelskær 11, 3. sal
2840 Holte
Tlf. 45461100
Vi gør vores rejsende opmærksom på, at der er regler for, hvilke fødevarer man som privatperson kan indføre til Danmark. Vores rejsende bedes orientere sig i reglerne her: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Privat-indf%C3%B8rsel,-f%C3%B8devarer.aspx.
Medlemskab af Klub Sne & Vand
Dit medlemskab er løbende og fortsætter indtil du opsiger det. Et medlemskab er uopsigeligt i 6 sæsonmåneder efter din indmeldelse. Herefter kan du opsige dit medlemskab til enhver tid med et varsel på løbende måned plus en måned. Din opsigelse skal ske skriftligt pr. e-mail. Send e-mail til: kontakt@sneogvand.dk.
Dit medlemskab (og uopsigeligheden) vil automatisk blive sat i bero fra 15. oktober til 15. april. Du vil blive opkrævet betaling for en hel måned den 1. oktober. Denne betaling dækker perioderne fra 1. oktober til 15. oktober samt 15. april til 1. maj i den efterfølgende sæson. De første 2 uger i den efterfølgende sæson vil således være dækket ind af betalingen fra den foregående sæson.
Prisændringer varsles minimum 3 måneder før de træder i kraft.
Klub Sne & Vand forbeholder sig ret til ændringer i klubtider, instruktion og udbud af andre aktiviteter med instruktør/guide med 2 ugers varsel. Desuden kan Klub Sne & Vand samme dag aflyse instruktion, fællesroning eller ændre instruktør. Dette sker dog yderst sjældent, og oftest på baggrund af sygdom eller vanskelige vejrforhold.
Gavekort
Når modtagere af gavekort til et havkajakkursus eller en kanoudlejning mundtligt eller skriftligt har aftalt med Sne & Vand, hvilke(n) kursusdato, gavekortet ønskes brugt på, så er tilmeldingen bindende. Derudover gælder de samme betingelser for modtagere af gavekort som for vores øvrige kursuskunder.
Priser
Alle priser er angivet i danske kr. og er inkl. evt. moms og afgifter. Priser er dagspriser og opdateres løbende.
Persondata
For at kunne handle på www.sneogvand.dk skal du som minimum oplyse:
Navn
Adresse
E-mailadresse
Telefon/mobilnummer
Ovenstående data bliver gemt med oplysninger om, hvilke varer du har købt, i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 10, hvorefter oplysningerne slettes.
Har du oprettet et login til at kunne foretage selvbetjening hos os, vil dine personlige oplysninger samt ordreinformationer dog ikke blive slettet, med mindre du beder os herom.
Oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.
Som kunde har du mulighed for indsigt i vores registrering af data om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne om dette i lov om behandling af personoplysninger og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Sne & Vand via e-mail: kontakt@sneogvand.dk
Cookies
Når du benytter www.sneogvand.dk, skal du vælge om du accepterer, at vi bruger cookies (nogle er nødvendige og kan ikke fravælges). En cookie er en lille datafil, som vi, afhængig af din accept, lægger på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus. Ønsker du at læse om, hvilke cookies der bruges på www.sneogvand.dk, samt hvorledes du sletter cookies så klik her Cookies.
Lovvalg og værneting
Køb af varer på www.sneogvand.dk er undergivet dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole.
Handelsbetingelserne er senest opdateret den 14. oktober 2024.