Med snesko på det norske højfjeld
Natur, store oplevelser og masser af fællesskab
Med snesko på det norske højfjeld
Natur, store oplevelser og masser af fællesskab
På eventyr med snesko
Med snesko på fødderne og stave i hænderne, kan du komme steder hen, hvor folk på ski for længst er vendt om. Man kan gå op ad stejle fjeldsider, på isede og stenede toppe og i dyb sne i skov og dal. Det er let at gå på snesko og kræver ingen tekniske forudsætninger – kun lysten til at vandre om vinteren og opleve den knirkende sne og frostklare luft på vinterfjeldet. Dette er der flere og flere der har opdaget, hvorfor vintervandring med snesko er blevet mere og mere populært de seneste år.
På vores sneskorejser er der god mulighed for at nyde godt af fællesskabet og det gode selskab samtidig med, at der er plads til at være sig selv. Alle de aktiviteter er tilbud, og det er helt op til deltagerne, hvor mange af aktiviteterne, man ønsker at deltage i. Vi hjælper også gerne med alternative turforslag, hvis dagens planlagte aktiviteter ikke passer til humøret eller dagsformen. De fleste af vores ture inkluderer fuld pension og ophold på hyggelige hoteller.
Vandring med snesko minder i store træk om helt almindelig vandring. Forskellen er, at man løfter knæene lidt højere op, når man går med snesko end uden. Man står rigtig godt fast på grund af piggene på undersiden og de har en imponerende bæreevne. Kombineret med skistave opnår man meget god stabilitet og fæste, hvilket er en stor fordel, hvis man er lidt usikker på benene. Vintervandring med snesko er skånsomt for led og en meget effektiv træningsform hvor hele kroppen kommer på arbejde. Snesko er hyggeligt og det åbner vinterfjeldet op for alle og på nogle helt nye måder.
-
For begyndere og øvedeFra 9.300 kr.
Vintervandring med snesko, Brekkeseter uge 10 2025
Kom med ud i vinterfjeldet, når vi skal vintervandre på snesko. I godt selskab med andre glade vandrere får du en aktiv ferie med guidede ture, storslåede udsigter og dejlig mad på et hyggeligt lille norsk hotel. Vi spænder sneskoene på vinterstøvlerne og begiver os op på fjeldet, over åbne vidder og rundt i hyggelige skovområder. Uanset om du er ny som rejsende i sneen eller om du tidligere har løbet på ski, så er vi sikre på, at du vil blive begejstret over at opleve, hvordan man med sneskoene på nemt kan træde sine helt egne spor i landskabet og komme steder hen, som det ellers ville være umuligt at nå. Og har du tidligere gået med snesko, så kan du glæde dig til at udforske og opleve området omkring Høvringen, der ligger smukt på grænsen til Rondane Nationalpark.