Skieventyr i de norske fjelde 

Unikke oplevelser i vildmarken

Med fjeldski  & pulk

På eventyr i den norske vildmark

På tur med Fjeldski, telt og Pulk

Vores skiekspeditioner med telt og pulk er for dig, der har gå-på-mod, er klar på eventyr og sætter pris på oplevelser ud over det sædvanlige. I små grupper tager vi ud på vinterfjeldet i Norge, der byder på store naturoplevelser og alt fra snestorm og slud til høj sol og nordlys. I det snedækkede landskab nyder vi godt af teltene, der stort set kan sættes op alle steder. Derved bestemmer vi selv, hvor og hvornår vi slår lejr for dagen, og vi kan tilpasse dagsetaperne efter gruppen og forholdene.

Den vigtigste forudsætning for at deltage på vores ture er, at du har gå-på-mod, en god fysisk form og en positiv tilgang til udfordringer. Du skal på ingen måde være ekspert i hverken ski eller friluftsliv, men heller ikke være helt "grøn".

Vi har følgende ture på programmet, som passer til forskellige ønsker og behov:

- Skiekspedition (kort) - 3 nætter på hotel og 3 nætter i telt (for alle niveauer)

- Skiekspedition (lang) - 2 nætter på hotel og 5 nætter i telt (ikke for begyndere)

- Skiekspedition (familier) - 3 nætter på hotel og 3 nætter i telt (for alle)

Vi arrangerer også ture for virksomheder, grupper, klubber, skoler m.m.

Hvis du synes det lyder spændende, men er i tvivl om, hvilke ture der passer til dig, så vil vi meget gerne høre fra dig. Giv os et kald på tlf. 20330033.

  • Uge 7, 8, 9, 10, 11 el. 12 i 2026
    Fra 9.750 kr.
    Med fjeldski og pulk i Norge

    Skiekspedition – 3 nætter på hotel / 3 nætter i telt (Rondane eller Langsua)

    På disse fjeldskiture med telt og pulk, når vi helt ud i den hvide vildmark til eventyr og storslået natur. Det er skiferie med kant for dig, der sætter pris på fællesskab, har gå-på-mod hang til eventyr. Ruterne varierer fra uge til uge og år til år, så man kan sagtens deltage flere gange på disse ture og få nye oplevelser, relationer og erfaringer med hjem hver gang.

    Vi har både ture ved Rondane Nationalpark og Langsua Nationalpark. Mødestedet for alle ture er Brekkeseter i Høvringen, der ligger lige ved Rondane Nationalpark. Ruterne ligger ikke på forhånd fast, da vi tager højde for vind, vejr og sneforhold i planlægningen for at skabe den bedst mulige turoplevelse under de givne omstændigheder.

    Turene er både for dig, der aldrig har prøvet det før, men også for dig med erfaring. I starten af alle vores ture bruger vi én dag på test af udstyr, turplanlægning, pakning og træning af skiteknik efter behov. Efter to nætter på dejligt hotel med et godt køkken, pakker vi vores udstyr i pulkene og tager på tur i fire dage med tre overnatninger i telt i varierende landskaber med skov og højfjeld. Har du valgt en uge med tur i Langsua Nationalpark har vi ca 1,5 times transport til og fra start- og slutstedet fra vores base på Brekkeseter.

    Pris pr. person 9.750,00 kr. image/svg+xml Læs mere
  • Uge 7, 8 eller påske i 2026
    Fra 9.750 kr.
    Skiferie for familier i Norge med Sne og Vand

    Skiekspedition (familier) – 3 nætter på hotel / 3 nætter i telt (Rondane)

    På disse fjeldskiture for familier med telt og pulk i Norge, når vi helt ud i den hvide vildmark til eventyr og storslået natur. Efter et par indledende dage med fast base på et dejligt hotel pakker vi pulkene og tager på tur i fire dage med tre overnatninger i telt i varierende landskaber med skov og højfjeld.

    At være på fjeldskitur med pulk kræver eventyrlyst, overskud og gåpåmod. Hvis I er en familie, der er vant til at være fysisk aktive, er nysgerrige på vinterfriluftslivet, står nogenlunde på ski og klar på eventyr, så er dette helt sikkert en tur for jer.

    Børn skal være minimum 13 år for at kunne deltage, og de skal være i fornuftig fysisk form og vant til at bevæge sig meget i hverdagen, da de skal kunne trække deres eget udstyr i en pulk. Samtidig er det vigtigt, at de har gå-på-mod og er friske på at bidrage til den fælles opgaveløsning i gruppen.

    OBS: Hvis I har andre planer i de programsatte uger, så opretter vi på forespørgsel gerne en tur for jer på et andet tidspunkt.

    Pris pr. person 9.750,00 kr. image/svg+xml Læs mere
  • 21-28. marts 2026
    Fra 12.950 kr.
    Product image

    Skiekspedition (lang) – 2 nætter på hotel / 5 nætter i telt (Langsua Nationalpark)

    Pris pr. person 12.950,00 kr. image/svg+xml Læs mere

Shopping cart

0
image/svg+xml

No products in the cart.

Continue Shopping