Ta’ med på kajakferie i Italien og Sverige

Kajakeventyr for alle – Vi ses på vandet! 

Kajakferie med sol & skøn mad

Kajakeventyr i krystalklart vand

icon-water-thin01

Tag med på kajakferie

Sne & Vands kajakture er for dig, der sætter pris på fællesskab, frihed og store naturoplevelser. Du har minimum IPP 2 (eller tilsvarende færdigheder) i kajak/havkajak. På vores kajakrejser/ture er der guidede ture af forskellig længde og sværhedsgrad og mulighed for lidt tips og tricks til din teknik af vores guider/instruktører.

På nogle ture bor vi på hyggelige hoteller. Det er ferie med kajak på den nemme og bekvemme måde, hvor maden bliver serveret og opvasken klaret, så det eneste, du skal koncentrere dig om, er at opleve og hygge dig med de andre gæster. På andre af vores ture overnatter vi i telt og deltagerne er en del af de daglige gøremål som for eksempel madlavning, opvask og afrydning. Inden du bestiller din kajakferie, er du meget velkommen til at ringe til os for vejledning om, hvilken af vores ture, der passer bedst til dig og dine forventninger til en god ferie. Vi er klar på tlf. 2033 0033.
  • Product image

    Kajakrejse til Sardinien (20. september – 26. september 2025)

    På denne kajakrejse til Sardinien skal vi opleve smukke strande, spise dejlig mad og bo på et charmerende hotel med perfekt beliggenhed lige ved stranden, hvor vi kan dyppe os i havet og nyde livet i godt selskab med andre danske kajakroere. Turen er ledet af en erfaren dansk rejseleder og kajakinstruktør, så ud over ture i et fantastisk farvand og godt selskab har du også mulighed for at få tips & tricks til din roteknik m.m

    Hver morgen begynder med en morgenbuffet, som vi nyder på hotellets østvendte terrasse med solopgangen over Middelhavet i baggrunden. På vores daglige roture (15-20 km) tager vi os tid til at bade i havet, snorkle og nyde de lækre strande og det gode selskab. Om eftermiddagen er der plads til afslapning og en dukkert ved hotellet, inden vi før middagen mødes og deler dagens oplevelser og historier over en aperitivo og nogle snacks.

    Inkl. 1/2 pension 12.750,00 kr. image/svg+xml Læs mere
  • Product image

    Kajakeventyr i den svenske skærgård (20-24. august 2025)

    Tag med på kajakeventyr i skærgården nord for Göteborg – et farvand ud over det sædvanlige. Her mødes rå natur og levende kystkultur i en unik og charmerende kombination: Ét øjeblik padler vi i fredelige omgivelser blandt små øer og klipper, det næste glider vi gennem charmerende skærgårdsbyer fyldt med liv og sensommerstemning. Den første nat overnatter vi i campinghytter, inden vi pakker kajakkerne og begiver os ud på tre dages eventyr med teltovernatning under åben himmel. Alt, hvad vi skal bruge, har vi med i kajakkerne – det er friluftsliv, når det er bedst. Dagsetapperne er ikke så lange, hvilket giver mulighed for, at dem der har lyst til flere km og evt. flere udfordringer, kan ro eftermiddagsture med guiden/instruktøren uden oppakning, mens nogle bliver tilbage i lejren.

    Undervejs deler vores erfarne guide(r) ud af tips og tricks til din roteknik, navigation og lejrliv. Så udover en fantastisk turoplevelse og et hyggeligt fællesskab, så kan du forvente at få ny viden, tryghed og passende udfordringer på vandet uanset dit niveau.

    Guide/Instruktør på turen er:
    Christian Brydensholt (IPP 5 / Instruktør 3)

    3.950,00 kr. image/svg+xml Læs mere

Shopping cart

0
image/svg+xml

No products in the cart.

Continue Shopping