Få endnu mere ud af din kajak

Lad os hjælpe dig op på næste niveau

Få endnu mere ud af din kajak

Lad os hjælpe dig op på næste niveau

icon-water-thin01

Kursus i havkajak for øvede

Tag et kursus i havkajak for øvede og oplev at udvikle dig, blive dygtigere og få udvidet dit handlerum. For havkajakroere handler rejsen fra 'begynder' til 'øvet' om videreudvikling og automatisering af teknik, om at opbygge tryghed og teknisk overskud i mere og mere krævende forhold med vind, bølger og strøm. Og om at udvikle sine evner til at vurdere havforhold, håndtere situationer der kan opstå og udvikle gruppeopmærksomhed og turlederfærdigheder.

Hos Sne & Vand har du følgende muligheder for at tage et kursus i havkajak og blive en endnu dygtigere havkajakroer og turleder:

IPP 3 kursus i havkajak Dette niveau sigter mod at forberede roeren til færdsel ved eksponerede kyststrækninger med skibstrafik, bølger på op til 1 meter, mindre brænding og vind op til 8 m/s. Deltagelse på IPP 3 aktiviteter forudsætter IPP 2 niveau.

IPP 4 kursus i havkajak Dette niveau sigter mod at gøre roeren i stand til at færdes på åbent hav med strømsteder og tidevand op til 5 km fra land, i vind vind op til 11 m/s, bølger op til 2 m og brænding på mindst 1 meter, samt at fungere som turleder i forholdene. Deltagelse på IPP 4 aktiviteter forudsætter IPP 3 niveau.

Medlemsskab af Klub Sne & Vand Efter et veloverstået IPP 2 frigivelse kan du melde dig ind i vores kajakklub. Her kan du blive en del af et fællesskab med mulighed for ugentlig tekniktræning på forskellige niveauer, fællesroning, ture m.m.

Privatundervisning Her er det meste muligt uanset om du er ude efter optimering af roteknik, rulletræning, forberedelse til IPP 3-4 prøver eller Instrukørprøver m.m.

Kontakt os gerne, så vi i fællesskab kan lægge en plan for din udvikling som havkajakroer. Tlf. 2033 0033 eller kontakt@sneogvand.dk.

Læs mere om Dansk Kano og Kajak Forbunds 5 havkajakroerniveauer her: Rammebeskrivelse for IPP 1-5 havkajak

Dato Kursustype
26-27. august 2025 Instruktør 1 hav kursus (Sjælland)
23-24. august 2025 IPP 3 hav kursus (Sjælland)
15. juni 2025 IPP 3 hav prøve (Sjælland)
14. september 2025 IPP 3 hav prøve (Sjælland)
27/9 2025, 2-3/11 2025 og 2-3/5 2026 IPP 4 hav uddannelsesforløb
2-3. maj 2026 IPP 4 hav prøve
13-14. september 2025 Instruktør 2 hav kursus (Sjælland)
22. juni 2025 Instruktør 2 hav prøve (Sjælland)
4. oktober 2025 Instruktør 2 hav prøve (Sjælland)
7/9 2025 – 5/10 2025 – 12/4 2026 – Prøve: 2-3/5 2026 Instruktør 3 havkajak uddannelsesforløb
  • IPP4 kursus i havkajak

    IPP 3 HAVKAJAK KURSUS

    Målet med dette kursus er at tage din havkajakroning et skridt videre og komme på ture langs eksponerede kyststrækninger med skibstrafik, bølger på op til 1 meter, mindre brænding og vind op til 8 m/s. Vi arbejder med en god blanding af teoretiske og praktiske øvelser. Du kommer igennem en række roteknikker, lærer om risikovurdering, navigation, kort/søkort, teknik i bølger, redninger og bugsering i forholdene.

    2.595,00 kr. image/svg+xml Læs mere
  • Product image

    Kajakeventyr i den svenske skærgård (20-24. august 2025)

    Tag med på kajakeventyr i skærgården nord for Göteborg – et farvand ud over det sædvanlige. Her mødes rå natur og levende kystkultur i en unik og charmerende kombination: Ét øjeblik padler vi i fredelige omgivelser blandt små øer og klipper, det næste glider vi gennem charmerende skærgårdsbyer fyldt med liv og sensommerstemning. Den første nat overnatter vi i campinghytter, inden vi pakker kajakkerne og begiver os ud på tre dages eventyr med teltovernatning under åben himmel. Alt, hvad vi skal bruge, har vi med i kajakkerne – det er friluftsliv, når det er bedst. Dagsetapperne er ikke så lange, hvilket giver mulighed for, at dem der har lyst til flere km og evt. flere udfordringer, kan ro eftermiddagsture med guiden/instruktøren uden oppakning, mens nogle bliver tilbage i lejren.

    Undervejs deler vores erfarne guide(r) ud af tips og tricks til din roteknik, navigation og lejrliv. Så udover en fantastisk turoplevelse og et hyggeligt fællesskab, så kan du forvente at få ny viden, tryghed og passende udfordringer på vandet uanset dit niveau.

    Guide/Instruktør på turen er:
    Christian Brydensholt (IPP 5 / Instruktør 3)

    3.950,00 kr. image/svg+xml Læs mere
  • IPP3 kursus i havkajak

    IPP 3 HAVKAJAK PRØVE

    Målet med denne prøve er at teste deltagernes evne til at planlægge og gennemføre ture langs eksponerede kyststrækninger med skibstrafik, bølger på op til 1 meter, mindre brænding og vind op til 8 m/s. Deltagerne testes i en række roteknikker, risikovurdering, navigation, kort/søkort, teknik i bølger, redninger og bugsering i forholdene. For at deltage på en IPP 3 prøve anbefaler vi, at du har min. 1 sæsons erfaring som IPP 2’er og har deltaget i det prøveforberedende kursus eller tilsvarende træning.

    1.395,00 kr. image/svg+xml Læs mere
  • IPP2 havkajak, IPP1 Havkajak, IPP3 Havkajak, IPP4 Havkajak kursus

    KAJAKRUL FOR BEGYNDERE

    Drømmer du også om at kunne lave en grønlændervending? På dette rullekursus er målet, at du laver dit første rul, eller bliver mere sikker i det, du allerede kan. Hvis du fx kan rulle sikkert til den ene side, kan du på kurset træne at rulle til den anden side.

    950,00 kr. image/svg+xml Læs mere
  • IPP4 kursus i havkajak

    IPP 4 HAVKAJAK UDDANNELSESFORLØB

    At gå fra IPP 3 til 4 er en udviklingsproces, der kræver tid, træning og en målrettet indsats. Derfor er vi stolte over at kunne præsentere dette IPP 4 havkajakforløb, der strækker sig over flere måneder, hvor du sammen med instruktører og medkursister arbejder hen imod at blive en sikker havkajakroer og kompetent turleder i krævende farvand. Der skabes et stærkt læringsfællesskab bestående af målrettede havkajakroere, der gerne vil udvikle sig. Så hvis du er klar på rykke dine havkajakfærdigheder og turlederevner et skridt videre og i øvrigt skabe nye kajakrelationer, så er dette forløb lige noget for dig!

    12.350,00 kr. image/svg+xml Læs mere
  • Kajak kursus Sne og Vand

    IPP 4 HAVKAJAK PRØVE

    Til denne IPP 4 havkajak prøve testes du i at færdes sikkert og forsvarligt på åbent hav, ved strømsteder og i tidevandsstrøm. Du testes i at kunne forudsige og vurdere forhindringer, der kan forekomme i IPP 4 forhold. Og i evnen til at håndtere sådanne problemer og redningssituationer både som roer og turleder for andre på dit eget niveau.

    3.950,00 kr. image/svg+xml Læs mere
  • Privatundervisning kajak, sup kano

    Privatundervisning (kajak, Kano, SUP, Rulleski)

    Ved privatundervisning er der er 100% fokus på dig og dine ønsker og behov, og vi lægger det på tidspunkter, der passer i din kalender.

    Privatundervisning laves for 1-2 personer.  Ved større grupper, kontakt os for tilbud.

    Prisen for én person i 2 timer er 1.200 kr. inkl. lån af udstyr
    Prisen for to personer i 2 timer er 1.800 kr. inkl. lån af udstyr

    OBS. Inden du booker her på siden, skal du kontakte os og aftale tidspunkt for undervisning på tlf. 2033 0033 eller på kontakt@sneogvand.dk

    2 timer fra 1.200,00 kr. image/svg+xml Læs mere
  • Product image

    Certifikat IPP3, havkajak

    Efter bestået IPP 3 prøve kan du her købe et IPP 3 havkajakcertifikat. Certifikatet skal bestilles i samme kalenderår, som prøven er bestået.

    Bestil dit certifikat her 200,00 kr. image/svg+xml Læs mere
  • Product image

    Certifikat IPP4, havkajak

    Efter gennemført/bestået IPP 4 prøve kan du her købe et IPP 4 havkajakcertifikat. Certifikatet skal bestilles i samme kalenderår, som prøven er bestået.

    Bestil dit certifikat her 200,00 kr. image/svg+xml Læs mere

Shopping cart

0
image/svg+xml

No products in the cart.

Continue Shopping