Langrendsferie på påskefjeldet
En tur for alle aldre og niveauer

Voksne fra 7.950,00 kr.

Langrend for Alle, Høvringen Høgfjellshotell (Påsken)

23. marts til 29. marts 2024

Kom med på sæsonens sidste langrendstur. På denne påsketur for alle er der godt selskab til de voksne, legekammerater til børnene, undervisning for begyndere og øvede langrendsløbere, guidede ture og sjove aktiviteter i sneen.

Turen inkluderer ophold på dejligt hotel i 6 nætter, alle måltider samt skiinstruktion (langrend) for voksne og skileg/skiskole for børn samt guidede ture af forskellig længde. Der er indlagt en programfri dag i løbet af turen, og de øvrige dage vil der være flere tilbud at vælge imellem. Børneaktiviteterne er målrettet børn fra skolealderen og op, men mindre børn kan deltage i nogen af aktiviteterne sammen med en voksen – og de helt små kan blive trukket af mor eller far i en pulk, som kan lejes ifm. bestilling af turen.

Alle aktiviteter er tilbud, og der er ingen forventninger om, at man deltager i andet eller mere, end man har lyst til. Det er jo ferie. Med instruktører til rådighed og mad, der bliver serveret, er det eneste du skal fokusere på at slappe af og nyde omgivelserne, opleve, lære og hygge dig med de andre deltagere. Det er nemt, bekvemt og hyggeligt for både store og små.

Læs mere om turen

Aktiviteter
De første dage er der tilbud om hhv. begynderundervisning, tekniktræning for de mere rutinerede samt skileg for børnene. Senere på ugen tilbydes der guidede ture af forskellig længde ud i terrænet. Gruppen sidder sammen og spiser, og efter middagen mødes vi over en kop kaffe eller te mens guiden fortæller om næste dags planlagte aktiviteter. Hvis tilbuddene ikke passer til humøret eller dagsformen, er man velkommen til at løbe ture på egen hånd eller sammen med nogle af de andre deltagere. Vi tilrettelægger vores ture, så fællesskabet er en mulighed man kan vælge til i det omfang, man har lyst til. Det er hyggeligt, hvis I vil med på turene, og det er helt i orden, hvis I hellere vil løbe en tur på egen hånd eller tage en slapperdag med benene oppe og en god bog i hånden.

Hotellet og maden
Vi bor på Høvringen Høgfjellshotell, der ligger centralt i Høvringen med langrendsløjper lige uden for døren. Det er et hyggeligt hotel med en varm og hjemlig stemning og flere forskellige afdelinger, der hver især bærer præg af den tid, hvor de er bygget. Når man bevæger sig rundt på hotellet, er det som en tur gennem forskellige tidslommer, der hver især inviterer til hygge og afslapning. Det kan være med en god bog foran en af pejsene eller en rar samtale i de bløde stole over eftermiddagssuppen. De mange forskellige opholdsafdelinger og pejsestuer gør, at der er god plads til både børn og voksne. Hotellet har desuden et aktivitetsrum med bordtennis og billardbord, hvor børn og barnlige sjæle kan folde sig ud, sauna og en hyggelig udeplads med bænke og lammeskind, hvor man kan nyde udsigten og hvile de trætte ben efter dagens udfoldelser i sneen.

Med i prisen er ophold i 7 nætter, alle måltider (ekskl. drikkevarer) og et 4-dages aktivitetsprogram. I forbindelse med morgenmaden smører I selv jeres frokostmadpakker og fylder jeres termoflasker med varme drikke, så I har godt med energi til dagens ture og leg i sneen. Når I kommer trætte og sultne hjem fra tur, står der lidt eftermiddagsmad klar til jer, mens aftenbuffeten består af hovedret og dessert. Hotellet har udskænkningsrettigheder og et varieret udvalg af øl og vin.

Familier med 2-3 personer bliver som udgangspunkt indkvarteret på et dobbeltværelse evt. med en ekstra opredning, mens familier med 4-5 personer indkvarteres på to værelser ved siden af, eller tæt på, hinanden. Prisen varierer alt efter, om I vælger at bo i hotellets ældste værelsesfløj med fælles bad/toilet på gangen (1920´er værelserne), i 1960´er værelserne, der alle har eget bad/toilet og hvor de fleste er møbleret med 2 enkeltsenge.

Med guider til rådighed og mad, der bliver serveret, er det eneste I skal fokusere på at slappe af og nyde tiden sammen, opleve og lære. Det er ferie på den sjove, hyggelige og nemme måde for både store og små.

Området
Løjpenettet ved Høvringen er blandt de smukkeste i Norge. Området byder på over 100 km. præparede løjper, og de fleste ligger over trægrænsen midt i alt det smukke hvide. Hvis vejret viser sig fra den barske side, er der mulighed for at putte sig i skoven på nogle hyggelige skovløjper. Området byder på flere serveringssteder ude i terrænet. Det er ideelt for især børnene, da det øger deres rækkevidde, at der undervejs på turen er mulighed for at komme ind og få varmen og tanke energidepoterne op med en vaffel og varm kakao, så der også er godt med overskud til hjemturen.

Program for turen
Ankomst: Fra kl. 15.00 lørdag den 23/3 2024
Afrejse: Senest kl. 10.00 fredag den 29/3 2024

Priser:
Voksne (fra 17 år):  fra 7.950 kr. i delt dobbeltværelse med bad/toilet på gangen (1920´er værelse).
Børn (10-16 år): 4.995 kr.
Børn (3-9 år): 3.795 kr.
Børn (0-2 år): Gratis (der er mulighed for leje af pulk til de helt små).

Tilkøbsmuligheder:
Enkeltværelse: 1.200 kr.
Værelser med eget bad/toilet (1960´er værelser): 500 kr. pr. voksen.

Skileje: 675 /475 kr. for personer hhv. over og under 130 cm.

Hvad er inkluderet i prisen
*6 overnatninger i delt dobbeltværelse m. bad/toilet på gangen. Enkeltværelser og værelser m. eget bad/toilet kan tilkøbes ifm. booking.
*Fuld pension: Morgenmad, frokostmadpakke, let eftermiddagsmad og 2 retters middag (hovedret og dessert). Første måltid er aftensmad på ankomstdagen, sidste måltid er morgenmad inkl. madpakkesmøring på afrejsedagen.
*Aktivitetsprogram i 4 dage

Hvad er ikke inkluderet
*Transport mellem Danmark og destinationen.
*Drikkevarer ifm. måltider og ellers
*Rejseforsikringer og afbestillingsforsikringer.

Med fly og tog:
Den bekvemme løsning er at flyve til Oslo/Gardermoen og tage toget kl. 14.29 direkte fra lufthavnsterminalen til Otta St. – togturen tager ca. 3 timer. Herfra skal man med taxa op på fjeldet – denne tur tager ca. 25 minutter. Hvis flere deltagere vælger denne rejseform, hjælper vi gerne med at koordinere fælles taxatransport. På hjemturen går toget 11.29 fra Otta St. Bestil togbillet hjemmefra i god tid på www.vy.no – billetterne frigives 3 måneder frem i tid. *OBS* der er muligvis indsat togbus på dele af strækningen i den kommende vinter.

Med egen bil hele vejen:
Turen med egen bil er den mest fleksible måde at komme afsted på. Det tager ca. 10 timer inkl. et par pauser at køre fra København til Høvringen. Fra Oslo er der ca. 300 km. Særligt det sidste stykke efter Lillehammer op i gennem Gudbrandsdalen er en oplevelse i sig selv med stejle fjeldsider, der tårner sig op på begge sider af vejen. Ud over udgifter til benzin/diesel, skal der påregnes udgifter til at krydse Øresund eller Skagerrak og ca. 200 kr. i vejafgifter i Norge. Husk at medbringe snekæder, da det sidste stykke er stejlt og til tider glat. Hvis du vil med færgen Helsingør-Helsingborg er det en god ide at bestille plads i god tid, da vinterferieugerne ofte er meget travle.

Med bil og færge:
En nem, bekvem og sjov måde at starte ferien på, er ved at sejle til Norge med bilen ombord og derfra selv køre det sidste stykke til Høvringen. Fra Sjælland kan man sejle København-Oslo, og fra Jylland kan man sejle Frederikshavn-Oslo, Hirtshals-Langesund og Hirtshals-Larvik. Husk at bestille plads i god tid.

Book din rejse her

Langrend for Alle, Høvringen Høgfjellshotell (Påsken)

Samlet i alt

Shopping cart

0
image/svg+xml

No products in the cart.

Continue Shopping