12.350,00 kr.
IPP 4 HAVKAJAK KURSUSFORLØB
At gå fra IPP 3 til 4 er en udviklingsproces, der kræver tid, træning og en målrettet indsats. Derfor er vi stolte over at kunne præsentere dette IPP 4 havkajakforløb, der strækker sig over 6 måneder, hvor du sammen med instruktører og medkursister arbejder hen imod at blive en sikker havkajakroer og kompetent turleder i krævende farvand. Der skabes et stærkt læringsfællesskab bestående af målrettede havkajakroere, der gerne vil udvikle sig. Så hvis du er klar på rykke dine havkajakfærdigheder og turlederevner et skridt videre og i øvrigt skabe nye kajakrelationer, så er dette forløb lige noget for dig!
Praktisk info
IPP 4 HAVKAJAK – et uddannelsesforløb der rykker!
Med dette IPP 4-forløb får du:
> Træningsfællesskab med andre IPP 4 aspiranter.
> 2 undervisningsdage i Esbjerg/Vadehavet.
> 2 undervisningsdags på Sjælland
> 2 prøvedage med censor fra DKF.
> Supervision og sparring på din egen træning og i teamet.
> Certifikat ved bestået IPP 4 prøve.
Deltagerforudsætninger: IPP 3 eller tilsvarende.
Forløbet veksler mellem samlinger, der har karakter af kurser, og perioder med selvtræning, hvor elementerne fra samlingerne trænes. Perioderne med selvtræning mellem samlingerne er helt centrale for udbyttet af dette forløb. Det er her hvor indholdet fra samlingerne for alvor indarbejdes i dit repertoire af værktøjer og teknikker som turleder og roer.
I perioderne med selvtræning vil der både være opgaver, hvor du arbejder selvstændigt, men også i mindre træningsgrupper, som etableres i starten af forløbet. I forbindelse med selvtræningen bliver du guidet med instruktionsvideoer, der viser vigtige fokuspunkter og giver dig konkrete billeder på niveauet. Som deltager bestemmer du selv hvornår i løbet af selvtræningsmodulerne, at opgaverne løses. Under hele forløbet står instruktørerne til rådighed ift. sparring på opgaver og de spørgsmål, der måtte opstå undervejs.
Forløbet afsluttes med en IPP 4 havkajak prøve med censor fra DKF.
Bemærk: Der skal forventes yderligere omkostninger til overnatning og forplejning.
Bemærk: I forbindelse med tilmelding indtaster du dine kortoplysninger, men beløbet trækkes/faktureres først d.1. april 2023.
Ring gerne til os på 2033 0033, hvis du er interesseret og gerne vil høre mere.
For at deltage på dette kursusforløb skal du selv have alt relevant udstyr.
De specifikke mødesteder på Sjælland og ved Esbjerg meldes ud til deltagerne på de særskilte kurser.