Skiferie, fællesskab og fjeldski
I charmerende hytte på Kvamsfjellet/Rondablikk

fra 5.950,00 kr.

Fjeldski & Vinterfriluftsliv – Uge 9, 2024

Inkl. fuld pension fra 24/2 – 2/3 2024

På denne tur bor vi i Sne & Vands charmerende hytte “Tinetunet” på Kvamsfjellet. Turen er for både begyndere og øvede skiløbere og du kan forvente en uge med oplevelser, hygge og læring med. Det er en uges skiferie for dig, der sætter pris på at rejse med andre, fællesskab og gerne vil udvikle din viden og færdigheder. Vores fokus er primært på fjeldskiene – de lidt bredere planker, der hjælper os med at “flyde” ovenpå i den dybe løse sne udenfor sporene og hvor stålkanterne bider sig fast i de isede snepartier på højfjeldet. I løbet af ugen vil vores instruktør/guide tilbyde ture og undervisning på forskellige niveauer i fx. skiteknik, orientering og andre væsentlige fjeldfærdigheder. For dem der har mod på en oplevelse ud over det sædvanelige, vil der også være mulighed for at prøve en overnatning i det fri. Området byder desuden på et stort net af flotte langrendsløjper, som der også er mulighed for at udforske i ugens løb.

Udover tur- og aktivitetsmulighederne, så inviterer stedet til at sætte tempoet ned, nyde en kop kaffe og en god bog foran pejsen og ellers hygge sig i godt selskab med de andre deltagere. Denne tur adskiller sig fra vores øvrige ture ved, at turdeltagerne i fællesskab står for de daglige praktiske gøremål som madlavning, oprydning og løbende rengøring.

Læs mere om turen

På denne tur har vi plads til alle niveauer af skiløbere. De fælles ture bliver annonceret fra dag til dag. Først på ugen vil vi have fokus på begynderteknik og genopfriskning af gammel viden. Senere på ugen bliver turene længere og overgår til egentlige fjeldskiture med tips og tricks undervejs. Da der kun én turleder med på turen, vil der ikke være tilbud til alle niveauer, behov og ønsker hver dag. Alle Aktiviteter er tilbud, som man frit kan melde til og fra. Det er altså frit om man den ene dag vil blive hjemme og hygge i sokker og bål i pejsen eller selv vil prøve kræfter med sin rute. Hvis man kommer til at savne optrukne skiløjper, er der opkørte spor lige uden for døren. Vores turleder står selvfølgelig klar med råd og lokal erfaring og det er muligt at leje løjpeski, hvis man ikke har selv (har du lejet fjeldski af os, så kan gratis bytte til langrendsski en dag eller to).

Det er svært at sige noget præcist om, hvor langt vi går hver dag. Det afhænger meget af vind, vejr og sneforhold. Men formentlig går vi mellem 10 og 20 km. om dagen. Dette kræver naturligvis en vis grad af fysisk overskud at være på skitur hele dagen, så du bør have en god portion gåpåmod, være okay fysisk form og gerne have trænet lidt op til turen for at få den bedste oplevelse. Med fornuftig fysisk form mener vi, at I skal kunne gå på trapper uden at blive forpustet og kunne gå 15 km i kuperet dansk terræn (fx. Gribskov eller Roldskov) uden, at det opleves som en overlevelsestur.

 

Maden er inkluderet på denne tur, og deltagerne er fælles om at tilberede den. Der bliver købt ind til enkle og mættende retter på forhånd, og alle deltagere sørger i fællesskab for, at der bliver lavet mad, ryddet af og vasket op efter maden. Afhængig af deltagerantallet skal man regne med, at man har køkkentjans sammen med andre ca. 3 gange i løbet af turen. Der skal laves morgenmad og aftensmad. I forbindelse med morgenmaden smører man selv frokostmadpakker. Vi spiser sammen i en hyggelig og stemningsfuld spisesal, som også fungerer som opholds- og pejsestue. Hvis du har særlige kostbehov (fødevareallergier eller særlige diæter), kan vi have svært ved at imødekomme det i den fælles madlavning. Derfor skal du kontakte os inden booking, så vi er sikre på, at vi kan finde en god løsning. Det er muligt at medbringe egne drikkevarer hjemmefra, som kan nydes til maden eller aftenhyggen.

Deltagerne bor 2-3 personer sammen på værelse med eget bad og toilet. Værelserne er møbleret med dobbeltseng samt to enkeltsenge på en hems, som man kommer til via en stige.

 

Vi er på Kvamsfjellet, der ligger lige ved Rondane Nationalpark. Området byder både på hyggelige skovområder og højfjeld med storslåede udsigter. Dagsturene ligger ikke på forhånd fast, da vi tager højde for vind, vejr og sneforhold, når vi planlægger dagene.

Dag 1 / 24. februar 2024:  Ankomst om eftermiddagen. Udlevering af udstyr, aftensmad og gennemgang af program
Dag 2 / 25. februar 2024: Tur/aktivitet
Dag 3 / 26. februar 2024: Tur/aktivitet
Dag 4 / 27. februar 2024: Tur/aktivitet
Dag 5 / 28. februar 2024: Fridag
Dag 6 / 29. februar 2024: Tur/aktivitet
Dag 7 / 1. marts 2024  Tur/aktivitet
Dag 8 / 2. marts 2024 – Afrejse om formiddagen.

En måneds tid inden turen får I en invitation til en facebookgruppe for jeres tur, hvor I løbende kan holde jer opdateret, få tips og tricks og evt. aftale samkørsel med andre deltagere. Derudover er I altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål på tlf. 2033 0033.

Ovenstående er et rammeprogram og der vil forekomme ændringer som følge af vejret og gruppen.

Pris per person i værelse delt med op til 2 andre deltagere af samme køn: 5.750 DKK
Tillæg på 1.500 DKK pr person, hvis man ønsker eget dobbelt værelse.
Eneværelse ikke muligt på denne tur.

– 7 nætter i hytte (delt værelse med op til 3 andre deltagere).
– Sengelinned og håndklæde
– Fuld forplejning med morgenmad, frokostmadpakke og aftensmad (deltagerne står for tilberedning og oprydning)
– Slutrengøring
– 1 turleder/instruktør
– Gruppestørrelse på max 16

– Transport til og fra Kvamsfjeldet
– Personligt udstyr (ski, tøj m.m.)
– Snacks
– Drikkevarer

Bil: Det nemmeste er at køre til Rondablikk/Kvamsfjellet i bil. Husk krav om vinterdæk og at snekæder måske er nødvendige det sidste stykke.

Tog/bus: Alternativt kan man tage fra Danmark med Flixbus eller fly til Oslo. Herfra med tog til Vinstra Stasjon. Der kører også tog fra København til Gøteborg og fra Gøteborg til Vinstra. Fra Vinstra kan man køre med Taxa til Kvamsfjellet (30 min.).
Find togtider fra Oslo til Vinstra på www.vy.no.

Taxibureau i Vinstra, Norge: Adresse: Telefon: +47 61 29 04 40, Nedregata 49, 2640 Vinstra, Norge.

Book din rejse her

Fjeldski & Vinterfriluftsliv – Uge 9, 2024

Samlet i alt

Shopping cart

0
image/svg+xml

No products in the cart.

Continue Shopping