-
Fjeldski & Vinterfriluftsliv – Uge 9, 2024
På denne tur bor vi i Sne & Vands charmerende hytte “Tinetunet” på Kvamsfjellet. Turen er for både begyndere og øvede skiløbere og du kan forvente en uge med oplevelser, hygge og læring med. Det er en uges skiferie for dig, der sætter pris på at rejse med andre, fællesskab og gerne vil udvikle din viden og færdigheder. Vores fokus er primært på fjeldskiene – de lidt bredere planker, der hjælper os med at “flyde” ovenpå i den dybe løse sne udenfor sporene og hvor stålkanterne bider sig fast i de isede snepartier på højfjeldet. I løbet af ugen vil vores instruktør/guide tilbyde ture og undervisning på forskellige niveauer i fx. skiteknik, orientering og andre væsentlige fjeldfærdigheder. For dem der har mod på en oplevelse ud over det sædvanelige, vil der også være mulighed for at prøve en overnatning i det fri. Området byder desuden på et stort net af flotte langrendsløjper, som der også er mulighed for at udforske i ugens løb.
Udover tur- og aktivitetsmulighederne, så inviterer stedet til at sætte tempoet ned, nyde en kop kaffe og en god bog foran pejsen og ellers hygge sig i godt selskab med de andre deltagere. Denne tur adskiller sig fra vores øvrige ture ved, at turdeltagerne i fællesskab står for de daglige praktiske gøremål som madlavning, oprydning og løbende rengøring.
-
Fjeldskitur med telt og pulk (uge 7, 9, 11, 12 og 13)
På disse fjeldskiture med telt og pulk i Norge når vi helt ud i den hvide vildmark til eventyr og storslået natur. Efter et par indledende dage med fast base i en hyggelig hytte pakker vi vores udstyr i pulkene og tager på vinterfjeldtur i fire dage med tre overnatninger i telt i varierende landskaber med skov og højfjeld. At være på tur med pulk kræver eventyrlyst, overskud og gåpåmod. Så hvis du er i god form, nysgerrig på vinterfriluftslivet, står nogenlunde på ski og klar på eventyr, så er dette helt sikkert en tur for dig.
-
Fjeldski ved Jotunheimen – Bygdin uge 12
På denne tur bevæger vi os rundt i et af de mest betagende vinterlandskaber, som Norge kan byde på. Vi spænder fjeldskiene på og går på opdagelse uden for de præparerede løjper i det smukke område ved Bygdin, der ligger ved Jotunheimen Nationalpark. Udgangspunktet for turen er Bygdin Høifieldshotel, der ligger i helt spektakulære opgivelser ca. 10 km. nordvest for Beitostølen. Bygdin ligger bogstaveligt talt for enden af vejen, da vejen videre over fjeldet først ryddes for sne omkring påske.
-
Leje af ski/snesko (tilkøb til ture med Sne & Vand)
Som deltager på Sne & Vands ture, kan du leje langrendsski, fjeldski, snesko og pulke til småbørn. Lejeperioden følger som udgangspunkt de tidspunkter, som vores ture varer. Typisk står skiene klar om eftermiddagen på ankomstdagen (lørdag), og de skal afleveres sidst på eftermiddagen dagen inden afrejse (fredag). Kontakt os, hvis du/I har brug for en anden lejeperiode.
Hvor kan skiene lejes?
Langrendsski og pulke kan lejes i Høvringen, Gålå og Kvamsfjeldet/Rondablikk.
Fjeldski kan lejes i Høvringen, ved Kvamsfjeldet/Rondablikk og ifm. vores tur til Bygdin.
Snesko kan lejes i Høvringen og ved Kvamsfjeldet/Rondablikk.Ved bestilling skal du angive navn, højde og skostørrelse på alle, du lejer udstyr til. Hvis du både lejer langrendsski og fjeldski, bedes du angive, hvem der skal have hvilken slags ski.