-
Tilmelding til åbent hus i Klub Sne & Vand 2024
Kajakklubben Sne & Vand inviterer til åbent hus, hvor der er
mulighed for at komme forbi og prøve en havkajak, kano eller SUP og få information om hvordan man kommer i gang med kajak, SUP og kano.Arrangementet er GRATIS!
Tidspunkter:
16. maj mellem kl. 17-19
23. maj mellem kl. 17-19Der er afsat ca 30 min på vandet for hver deltager.
OBS tilmelding her er påkrævet!
-
Kajakeventyr i den svenske skærgård (20-24. august 2025)
Tag med på kajakeventyr i skærgården nord for Göteborg – et farvand ud over det sædvanlige. Her mødes rå natur og levende kystkultur i en unik og charmerende kombination: Ét øjeblik padler vi i fredelige omgivelser blandt små øer og klipper, det næste glider vi gennem charmerende skærgårdsbyer fyldt med liv og sensommerstemning. Den første nat overnatter vi i campinghytter, inden vi pakker kajakkerne og begiver os ud på tre dages eventyr med teltovernatning under åben himmel. Alt, hvad vi skal bruge, har vi med i kajakkerne – det er friluftsliv, når det er bedst. Dagsetapperne er ikke så lange, hvilket giver mulighed for, at dem der har lyst til flere km og evt. flere udfordringer, kan ro eftermiddagsture med guiden/instruktøren uden oppakning, mens nogle bliver tilbage i lejren.
Undervejs deler vores erfarne guide(r) ud af tips og tricks til din roteknik, navigation og lejrliv. Så udover en fantastisk turoplevelse og et hyggeligt fællesskab, så kan du forvente at få ny viden, tryghed og passende udfordringer på vandet uanset dit niveau.
Guide/Instruktør på turen er:
Christian Brydensholt (IPP 5 / Instruktør 3) -
Kajakrejse til Sardinien (20. september – 26. september 2025)
På denne kajakrejse til Sardinien skal vi opleve smukke strande, spise dejlig mad og bo på et charmerende hotel med perfekt beliggenhed lige ved stranden, hvor vi kan dyppe os i havet og nyde livet i godt selskab med andre danske kajakroere. Turen er ledet af en erfaren dansk rejseleder og kajakinstruktør, så ud over ture i et fantastisk farvand og godt selskab har du også mulighed for at få tips & tricks til din roteknik m.m
Hver morgen begynder med en morgenbuffet, som vi nyder på hotellets østvendte terrasse med solopgangen over Middelhavet i baggrunden. På vores daglige roture (15-20 km) tager vi os tid til at bade i havet, snorkle og nyde de lækre strande og det gode selskab. Om eftermiddagen er der plads til afslapning og en dukkert ved hotellet, inden vi før middagen mødes og deler dagens oplevelser og historier over en aperitivo og nogle snacks.
-
HAVKAJAK – FRA IPP 2 TIL INSTRUKTØR 2
Dette grundige uddannelsesforløb er målrettet dig, der skal i gang som havkajakinstruktør i din klub, på din skole/institution eller på din arbejdsplads. Du kan også følge forløbet, hvis du bare gerne vil udvikle dig som kajakroer og/eller underviser.