(0 varer) - 0,00 DKK

Din indkøbskurv er tom.

  • Vandreferie ved Rondablikk / Kvamsfjeldet, uge 37 2019 - gruppetur
  • Vandreferie ved Rondablikk / Kvamsfjeldet, uge 37 2019 - gruppetur
  • Vandreferie ved Rondablikk / Kvamsfjeldet, uge 37 2019 - gruppetur
  • Vandreferie ved Rondablikk / Kvamsfjeldet, uge 37 2019 - gruppetur
  • Vandreferie ved Rondablikk / Kvamsfjeldet, uge 37 2019 - gruppetur
  • Vandreferie ved Rondablikk / Kvamsfjeldet, uge 37 2019 - gruppetur
  • Vandreferie ved Rondablikk / Kvamsfjeldet, uge 37 2019 - gruppetur
  • Vandreferie ved Rondablikk / Kvamsfjeldet, uge 37 2019 - gruppetur
  • Vandreferie ved Rondablikk / Kvamsfjeldet, uge 37 2019 - gruppetur
  • Vandreferie ved Rondablikk / Kvamsfjeldet, uge 37 2019 - gruppetur

    7. - 14. september 2019 (lørdag-lørdag) - uge 37

    Som noget nyt har vi i 2019 en vandreferie til Kvamsfjeldet på programmet. Området byder på en meget fin kombination af tilgængeligt og relativt fladt fjeldterræn og storslåede panoramaudsigter over Furusjøen mod de høje toppe i Rondane Nationalpark.

    Vi bor hele ugen på Hotel Rondablikk, som er lyst og rummeligt med moderniserede værelser og opholdsarealer. Herfra går vi dagsture af forskellig længde ud i det smukke fjeldlandskab. Det er ikke på forhånd fastlagt, hvilke dage vi går hvilke ture. Det er vores erfaring, at vi får den bedste vandreuge, når vi kan være fleksible og tage såvel vejret som dagsformen i gruppen med i overvejelsen om, hvor dagens tur skal gå hen. Fælles for alle dage er, at vi går i et roligt tempo, holder gode pauser undervejs og giver os tid til at nyde de smukke udsigter.

    I løbet af ugen går vi både på grusveje og på mindre og mere ujævne naturstier. Terrænnet giver mulighed for, at vi nogle dage kan gå i relativt fladt terræn, mens vi andre dage kan få lidt højdemeter i benene og komme op på nogle nærliggende toppe. De fleste dage går vi ture på mellem 10 og 15 km, men måske bliver det også til en enkelt længere tur i løbet af ugen.

    Alle ture kan klares i et par gode vandrestøvler, evt. suppleret af et par vandrestave, og det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage, så længe du er i nogenlunde fysisk form. Du skal altså ikke kunne løbe hverken hel- eller halvmarathon for at være med, men du skal være frisk på at gå i 4-6 timer om dagen og holde pauser i det fri.

    Der arrangeres guidede ture 5 dage i løbet af ugen. Alle ture er tilbud, og der er ingen krav om deltagelse - men det er hyggeligt, hvis du vil med på tur. Da der er indlagt en programfri dag i løbet af ugen, er der også mulighed for at tage en dag med benene oppe og en god bog i hånden, en tur i hotellets svømmebassin eller måske en lille tur på egen hånd.

    Prisen inkluderer ophold i 7 døgn med fuld pension, guidede vandreture i 5 dage, fællesskab og hygge. Drikkevarer og transport til og fra destinationen er ikke inkluderet. Se yderligere information under de øvrige faner.



    Vi bor på  Hotel Rondablikk, der ligger på Kvamsfjeldet med storslået udsigt mod de høje toppe i nationalparken Rondane. Hotellet er moderniseret, lyst og venligt med rummelige opholdsarealer og moderne værelser, som alle har eget bad og toilet. Prisen er baseret på ophold i delt standarddobbeltværelse, men det er muligt at tilvælge enkeltværelse samt superiorrum med balkon ifm. bestilling af turen.

    Hotellet byder på svømmebassin, sauna og aktivitetsrum. Så uanset om energien er til en rask bordtennisturnering eller en afslappende svømmetur efter dagens tur i fjeldet, er der mulighed for det.

    Alle måltider er inkluderet i prisen, mens drikkevarer tilkøbes på stedet. I forbindelse med morgenmaden smører I selv frokostmadpakker og fylder jeres termoflasker med varme drikke, så I har godt med energi til dagens vandretur. Om aftenen er der middag/buffet med 2-3 retter samt aftenkaffe og -te. Hotellet har udskænkningsrettigheder, så det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer på hotellets fællesområder. 

    Pris
    7.200 kr. pr. person

    Dette er med i prisen:
    *7 nætter i delt standard dobbeltværelse (enkeltværelse og superiorrum kan tilkøbes)
    *Fuld pension: Morgenmad, frokostmadpakke med påfyldning af termoflaske, middag samt aftenkaffe. Første måltid er aftensmad på ankomstdagen, sidste måltid er morgenmad inkl. madpakkesmøring på afrejsedagen.
    *Guidede vandreture i 5 dage

    Dette er ikke med i prisen:
    *Transport mellem Danmark og destinationen.
    *Drikkevarer ifm. måltider og ellers 
    *Rejseforsikringer og afbestillingsforsikringer.

    Tilkøbsmuligheder 
    *Tillæg for enkeltværelse: 850 kr.
    *Tillæg for superiorrum: 600 kr. pr. person.

    Ankomst: Fra kl. 15.00 lørdag den 7/9 2019

    Afrejse: Senest kl. 10.00 lørdag den 14/9 2019

    Rejsevejledning - Transport fra Danmark til Rondablikk / Kvamsfjellet
    Med fly og tog:
    Den hurtige og bekvemme løsning er at flyve til Oslo/Gardermoen og tage toget lige fra lufthavnsterminalen til Kvam eller Vinstra. Herfra er der 20-30 minutter i taxa op på fjeldet, og vi hjælper gerne med at koordinere fælles kørsel, hvis flere deltagere vælger denne transportform.

    Med egen bil hele vejen
    :
    Det tager ca. 10 timer inkl. et par pauser at køre fra København til Kvamsfjellet. Fra Oslo er der knap 300 km. Særligt det sidste stykke efter Lillehammer op i gennem Gudbrandsdalen er en oplevelse i sig selv med stejle fjeldsider, der tårner sig op på begge sider af vejen. Ud over udgifter til benzin/diesel, skal der påregnes udgifter til at krydse Øresund eller Skagerrak samt til vejafgifter i Norge. Turen med egen bil er den billigste og mest fleksible måde at komme afsted på. Husk at medbringe snekæder, da det sidste stykke er stejlt og til tider glat. Hvis du vil med færgen Helsingør-Helsingborg er det en god ide at bestille plads i god tid, da vinterferieugerne ofte er meget travle (der er naturligvis altid Øresundsbroen, men det kan være en omvej for nogle).

    Med bil og færge:
    En nem og bekvem måde at starte ferien på, er ved at sejle til Norge med bilen ombord og derfra selv køre det sidste stykke til Kvamsfjellet. Fra Sjælland kan man sejle København-Oslo, og fra Jylland kan man sejle Frederikshavn-Oslo, Hirtshals-Langesund og Hirtshals-Larvik. Husk at bestille plads i god tid.

Galleri

    Vandreferie ved Rondablikk / Kvamsfjeldet, uge 37 2019 - gruppetur

Varenummer: Vandreuge Rondablikk

Lagerstatus: På lager

7.200,00 DKK

* Påkrævede felter

7.200,00 DKK
This site uses cookies. By continuing to browse this site you are agreeing to our use of cookies. Find out more here.