(0 varer) - 0,00 DKK

Din indkøbskurv er tom.

  • Vintervandring på snesko ved Bygdin, uge 11 2023
  • Vintervandring på snesko ved Bygdin, uge 11 2023
  • Vintervandring på snesko ved Bygdin, uge 11 2023
  • Vintervandring på snesko ved Bygdin, uge 11 2023
  • Vintervandring på snesko ved Bygdin, uge 11 2023
  • Vintervandring på snesko ved Bygdin, uge 11 2023
  • Vintervandring på snesko ved Bygdin, uge 11 2023
  • Vintervandring på snesko ved Bygdin, uge 11 2023
  • Vintervandring på snesko ved Bygdin, uge 11 2023
  • Vintervandring på snesko ved Bygdin, uge 11 2023
  • Vintervandring på snesko ved Bygdin, uge 11 2023
  • Vintervandring på snesko ved Bygdin, uge 11 2023
  • Vintervandring på snesko ved Bygdin, uge 11 2023
  • Vintervandring på snesko ved Bygdin, uge 11 2023
  • Vintervandring på snesko ved Bygdin, uge 11 2023

    Uge 11 2023 (Søndag den 12. marts - lørdag den 18. marts)

    Vintervandring med snesko - unik beliggenhed - smukke fjeldlandskaber - hyggeligt hotel - dejlig mad - godt selskab

    Med sneskoene spændt fast på vinterstøvlerne har vi et trygt og solidt udgangspunkt for at opleve et af de mest betagende vinterlandskaber, som Norge kan byde på. Med udgangspunkt fra det meget hyggelige Bygdin Høifieldshotel fører vores guide an på dagsture ud i det spektakulære fjeldområde, der grænser op til Jotunheimen Nationalpark. Bygdin ligger ca 10 km. nordvest for Beitostølen og bogstaveligt talt for enden af vejen, da vejen videre over fjeldet først ryddes for sne omkring påske.

    Du behøver ikke at have erfaring med snesko for at kunne deltage på denne tur. Hvis du ikke har prøvet at gå med snesko før, står vores guide klar med tips. Vi forudsætter, at du er i almindelig god fysisk form og kan gå med på dagsture af 5-6 timers varighed i kuperet terræn med en let dagstursrygsæk på ryggen. Vi går i roligt tempo, holder gode pauser undervejs og tager os tid til at nyde omgivelserne, udsigten og det gode selskab. Du får mest ud af turen, hvis du er vant til at bevæge dig i din hverdag og fx ubesværet kan tage trapperne til 4. sal.

    Turen inkluderer - ud over ophold i 6 døgn med fuld pension - et 5-dages aktivitetsprogram med guidede ture af forskellig længde ud i det fantastiske fjeldområde. Alle aktiviteter er tilbud, og der er ingen krav om deltagelse. Men det er hyggeligt, hvis du vil med på tur. Turmulighederne i området er mange, og gruppens dygtige instruktør lægger sig i selen for at imødekomme jeres ønsker - og er klar med alternative turforslag, hvis dagens planlagte aktivitet ikke lige matcher dagsformen. 

    Den isolerede beliggenhed betyder spektakulære udsigter, men også mulighed for dage med hårdt vejr. Hvis vi har dage med megen blæst, kan vi sætte os i vores biler og køre ca. 15 minutter til mere beskyttede områder. Beliggenheden i udkanten af det store løjpenet ved Beitostølen gør, at det også er muligt at tage en tur på langrendsski, eller fjeldski, hvis du gerne vil supplere med det.

    Sideløbende med denne sneskotur arrangerer vi en ferieuge med fokus på fjeldski ligeledes med udgangspunkt fra Bygdin Høifieldshotel. Så hvis du har en rejsemakker, der er mere til fjeldski eller langrend end til snesko, er det således muligt for jer at følges på ferie men tage på ture hver for sig. 

    De smukke omgivelser kombineret med det meget hyggelige hotel, hvis ældste dele daterer sig tilbage til slutningen af 1800-tallet, giver et helt unikt udgangspunkt for en uforglemmelig ferie i vårvinteren.

    Prisen inkluderer 6 dages ophold med fuld pension (morgenmad, frokostmadpakke og middag), aktivitetsprogram med guidede ture i 5 dage samt godt selskab. Drikkevarer og transport til og fra destinationen er ikke inkluderet. Se mere info under de øvrige faner. 





     

    Bygdin Høifieldshotel ligger ualmindeligt smukt placeret midt mellem fjelde og søer. De ædste dele af hotellet er fra slutningen af 1800-tallet, mens der løbende er bygget til og istandsat. Hotellet byder på flere meget hyggelige opholdsstuer, nogle med den dejligste udsigt, en fin spisesal, café samt sauna.

    Det er muligt at vælge mellem forskellige typer af værelser, og prisen på turen varierer alt efter, hvilken type værelse I vælger. Mulighederne inkluderer økonomiværelser, historiske værelser og moderne værelser. Økonomiværelserne er rene og pæne med en enkel standard. De historiske værelser har deres helt egen charme og leder tankerne i retning af et ældre badehotel. Fælles for de historiske værelser og økonomiværelser er, at der er håndvask på værelset, mens der er fælles bad/toilet på gangen. Værelserne uden eget bad/toilet er udstyret med badekåber. De moderne værelser er helt nyistandsatte og har dobbeltsenge og eget bad/toilet. 

    Alle måltider er inkluderet i prisen, mens drikkevarer til aftensmaden kan tilkøbes på stedet. Hotellet har udskænkningsrettigheder, og det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer på hotellets fællesområder. 

    Pris:
    Fra 7.600 kr. pr. person

    Dette er med i prisen:
    *6 nætter i delt økonomiværelse med bad/toilet på gangen. Andre værelsestyper og enkeltværelser kan vælges mod pristillæg.
    *Fuld pension: Morgenmad, frokostmadpakke samt middag. Første måltid er aftensmad på ankomstdagen, sidste måltid er morgenmad inkl. madpakkesmøring på afrejsedagen.
    *Aktivitetsprogram med guidede ture i 5 dage

    Dette er ikke med i prisen:
    *Transport mellem Danmark og destinationen.
    *Drikkevarer ifm. måltider og ellers 
    *Rejse- og afbestillingsforsikringer.
    *Leje af snesko

    Priser pr. person ved valg af andre værelsestyper
    *Enkeltværelse (økonomi) med bad/toilet på gangen: 8.200 kr.
    *Delt dobbeltværelse (historisk) med bad/toilet på gangen: 8.300 kr.
    *Enkeltværelse (historisk) med bad/toilet på gangen: 8.900 kr.
    *Delt dobbeltværelse med eget bad/toilet: 8.550 kr. 
    *Enkeltværelse med eget bad/toilet: 9.950 kr.

    Ankomst: Fra kl. 16.00 søndag den 12. marts 2023
    Afrejse: Senest kl. 10.00 lørdag den 18. marts 2023

    Rejsevejledning - Transport fra Danmark til Bygdin
    Med egen bil hele vejen
    Turen i egen bil er den mest fleksible måde at rejse på. Det tager ca. 10 timer inkl. et par pauser at køre fra København til Bygdin. Fra Oslo er der ca. 250 km. Fra Oslo skal man ad E16 til Fagernes og videre ad Fv51 til Bygdin via Beitostølen. Ud over udgifter til benzin/diesel samt færge/bro, skal der påregnes udgifter til vejafgifter i Norge. Vi anbefaler, at I har snekæder med i bilen for en sikkerheds skyld. Vejen mellem Beitostølen og Bygdin er nattelukket med bom mellem kl. 20.00 og 8.00, så jeres ankomst skal tilpasses derefter. Vejen kan blive lukket med kort varsel i tilfælde af voldsomt vejr.

    Med fly og bus:
    Den bekvemme løsning er at flyve til Oslo/Gardermoen og tage bussen Valdresekspressen til Beitostølen. Valdresexpressen afgår nogle ugedage fra Oslo Sentralstasjon og andre dage direkte fra lufthavnen. Vinterkøreplanen lægges ud på www.nor-way.no i løbet af efteråret. Hotellet kan mod en mindre betaling hjælpe med transporten mellem Beitostølen og Bygdin.

    Med bil og færge:
    En nem og bekvem måde at starte ferien på er ved at sejle til Norge med bilen ombord og derfra selv køre det sidste stykke til Bygdin. Fra Sjælland kan man sejle København-Oslo, og fra Jylland kan man sejle Frederikshavn-Oslo, Hirtshals-Langesund og Hirtshals-Larvik. Husk at bestille plads i god tid.

Galleri

    Vintervandring på snesko ved Bygdin, uge 11 2023

Varenummer: snesko_bygdin_2023

Lagerstatus: På lager

7.600,00 DKK

* Påkrævede felter

7.600,00 DKK
This site uses cookies. By continuing to browse this site you are agreeing to our use of cookies. Find out more here.