(0 varer) - 0,00 DKK

Din indkøbskurv er tom.

  • Nytårstur til Rondablikk - langrend for alle (27. dec. 2021 - 2. jan. 2022)
  • Nytårstur til Rondablikk - langrend for alle (27. dec. 2021 - 2. jan. 2022)
  • Nytårstur til Rondablikk - langrend for alle (27. dec. 2021 - 2. jan. 2022)
  • Nytårstur til Rondablikk - langrend for alle (27. dec. 2021 - 2. jan. 2022)
  • Nytårstur til Rondablikk - langrend for alle (27. dec. 2021 - 2. jan. 2022)
  • Nytårstur til Rondablikk - langrend for alle (27. dec. 2021 - 2. jan. 2022)
  • Nytårstur til Rondablikk - langrend for alle (27. dec. 2021 - 2. jan. 2022)
  • Nytårstur til Rondablikk - langrend for alle (27. dec. 2021 - 2. jan. 2022)
  • Nytårstur til Rondablikk - langrend for alle (27. dec. 2021 - 2. jan. 2022)
  • Nytårstur til Rondablikk - langrend for alle (27. dec. 2021 - 2. jan. 2022)
  • Nytårstur til Rondablikk - langrend for alle (27. dec. 2021 - 2. jan. 2022)
  • Nytårstur til Rondablikk - langrend for alle (27. dec. 2021 - 2. jan. 2022)
  • Nytårstur til Rondablikk - langrend for alle (27. dec. 2021 - 2. jan. 2022)
  • Nytårstur til Rondablikk - langrend for alle (27. dec. 2021 - 2. jan. 2022)
  • Nytårstur til Rondablikk - langrend for alle (27. dec. 2021 - 2. jan. 2022)

    NYTÅRSTUR TIL RONDABLIKK - LANGREND FOR ALLE

    Mandag den 27. december 2021 - søndag d. 2 januar 2022

    Denne nytårstur er for alle, der gerne vil fejre nytåret i sneen i godt selskab. Begyndere, øvede, unge, gamle, børn, forældre, solorejsende, bedsteforældre - alle er velkomne på denne tur.

    Langrend på den nemme og hyggelige måde. 
    Turen inkluderer ophold på dejligt hotel i 6 dage, alle måltider samt skiinstruktion for voksne og skileg/skiskole for børn. Der er indlagt en programfri dag i løbet af turen, og de øvrige dage vil der være tilbud om instruktion for hhv. begyndere og øvede skiløbere samt sjov i sneen for børnene. Der vil desuden være mulighed for at løbe ture på egen hånd eller sammen med andre. 

    Børneaktiviteterne er målrettet børn fra skolealderen og op, men mindre børn kan deltage i nogen af aktiviteterne sammen med en voksen - og de helt små kan blive trukket af mor eller far i en pulk, som kan lejes ifm. bestilling af turen.

    Alle aktiviteter er tilbud, og der er ingen forventninger om, at du deltager i mere, end du har lyst til. Det er jo ferie.

    Med guider til rådighed og mad, der bliver serveret, er det eneste I skal fokusere på at slappe af og nyde omgivelserne, opleve, lære og hygge jer med de andre deltagere. Det er nemt og bekvemt og sjovt for både store og små.

    Hotellet - værelser og forplejning
    Vi bor på Hotel Rondablikk, der byder på en meget fin kombination af panoramaudsigt mod de smukke høje toppe i Rondane Nationalpark og et let tilgængeligt terræn med mange relativt flade løjper. Løjperne starter lige uden for døren, og foran hotellet er der en god kælke- og øvebakke. Så uanset om I er nye på ski eller er mere erfarne, er vi sikre på, at denne uge vil give jer en masse gode og smukke naturoplevelser. 

    Hotellet og værelserne er pæne og indbydende. Det er ikke luksus, men det er pænt, rent og i orden, og alle værelserne har eget nyere bad/toilet. Hotellet byder på flere rummelige opholdsafdelinger, herunder en meget fin panoramastue med udsigt mod Rondane. Desuden er der sauna, så musklerne kan blive varmet godt igennem efter dagens udfoldelser i sneen, samt et svømmebasin.

    Alle måltider, ekskl. drikkevarer, er inkluderet i prisen. I forbindelse med morgenmaden smører I selv jeres frokostmadpakker og fylder termoflaskerne med varme drikke, og om aftenen serveres der middag/buffet efterfulgt af aftenkaffe og -te. Maden er god og mættende og hotellet har udskænkningsrettigheder og tilbyder både øl og vin. Nytårsaften bliver der selvfølgelig kræset lidt ekstra om maden, og hvis vejret er til det, skal vi nyde synet af fyrværkeri mod nattehimlen.

    Det med småt
    Der er ikke snegaranti på langrendsløjper på samme måde, som der kan være på alpinbakker. Men der er typisk spor ved Kvamsfjeldet fra medio december. Skulle sneforholdene spille os et puds, finder vi på alternative aktiviteter, fx sneskoture, kælketure, vandreture med bålpauser mv. Vi tager forbehold for evt. driftsstop på svømmebassinet, da vi er på fjeldet henover helligdage, hvorfor der kan være ventetid på tilkaldt service. 

    OBS - vedr. Corona-situationen. PT er det muligt at rejse ind i Norge uden at gå i karantæne. Men vi trækker ikke din betaling, før vi ved, at din planlagte ferie kan gennemføres. Det vil i praksis sige, at din betaling bliver stående på din konto indtil dagen før afrejse. Læs mere i vores handelsbetingelser, som du finder nederst på siden.

    Priser:
    Voksne (fra 17 år):  7.000 kr.
    Børn (10-16 år): 4.400 kr.
    Børn (3-9 år): 3.400 kr.
    Babyer (0-2 år): Gratis 
    (Vælg alder på hjemrejsetidspunktet)

    Dette er med i prisen:
    *6 overnatninger i delt dobbbeltværelse (familier med 1 mindre barn deler værelse med opredning, familier med et større barn eller 4 eller flere personer bor på to værelser)
    *Fuld pension: Morgenmad, frokostmadpakke og fyldning af termoflaske, middag samt aftenkaffe. Første måltid er aftensmad på ankomstdagen, sidste måltid er morgenmad inkl. madpakkesmøring på afrejsedagen.
    *Aktivitetsprogram i fire dage

    Dette er ikke med i prisen
    *Transport mellem Danmark og destinationen. 
    *Drikkevarer ifm. måltider og ellers 
    *Rejseforsikringer og afbestillingsforsikringer.

    Tilkøbsmuligheder
    * Skileje: + 625 kr. inkl. støvler/stave (435 kr. for personer med højde under 130 cm). Pulk + 630 kr. 
    * Enkeltværelse: + 900 kr. pr. voksen

    Ankomst: Fra kl. 15.00 mandag den 27/12 2021 

    Afrejse: Senest kl. 10.00 søndag den 2/1 2022 

    Rejsevejledning - Transport fra Danmark til Rondablikk / Kvamsfjellet
    Med egen bil hele vejen
    Det tager ca. 10 timer inkl. et par pauser at køre fra København til Kvamsfjellet. Fra Oslo er der knap 300 km. Særligt det sidste stykke efter Lillehammer op igennem Gudbrandsdalen er en oplevelse i sig selv med stejle fjeldsider, der tårner sig op på begge sider af vejen. Ud over udgifter til benzin/diesel, skal der påregnes udgifter til at krydse Øresund eller Skagerrak og til vejafgifter i Norge. Husk at medbringe snekæder, da det sidste stykke fra Kvam og videre op på fjeldet inkluderer stejle strækninger. Hvis nogen gerne vil køre i egen bil, men ikke har lyst til at køre det sidste stykke op af fjeldet, er det muligt at parkere i Kvam og tage en taxa det sidste stykke op ad fjeldet (det er bestemt muligt at køre hele vejen selv, blot man husker kæderne til dage med glat føre). 

    Med bil og færge:
    En nem, bekvem og sjov måde at starte ferien på, er ved at sejle til Norge med bilen ombord og derfra selv køre det sidste stykke til Kvamsfjellet. Fra Sjælland kan man sejle København-Oslo, og fra Jylland kan man sejle Frederikshavn-Oslo, Hirtshals-Langesund og Hirtshals-Larvik. Husk at bestille plads i god tid. 

    Med fly og tog:
    Den bekvemme løsning er at flyve til Oslo/Gardermoen og tage toget direkte fra lufthavnen til Vinstra St. og derfra en taxa videre op til Rondablikk. Taxaturen tager ca. 30 min. Hvis flere vælger denne transportform, hjælper vi gerne med at koordinere fælles taxa.

Galleri

    Nytårstur til Rondablikk - langrend for alle (27. dec. 2021 - 2. jan. 2022)

Varenummer: Nytårstur til Rondablikk

Lagerstatus: På lager

7.000,00 DKK

* Påkrævede felter

7.000,00 DKK
This site uses cookies. By continuing to browse this site you are agreeing to our use of cookies. Find out more here.