(0 varer) - 0,00 DKK

Din indkøbskurv er tom.

  • Langrend for voksne, Brekkeseter uge 10 2023 (med mulighed for snesko)
  • Langrend for voksne, Brekkeseter uge 10 2023 (med mulighed for snesko)
  • Langrend for voksne, Brekkeseter uge 10 2023 (med mulighed for snesko)
  • Langrend for voksne, Brekkeseter uge 10 2023 (med mulighed for snesko)
  • Langrend for voksne, Brekkeseter uge 10 2023 (med mulighed for snesko)
  • Langrend for voksne, Brekkeseter uge 10 2023 (med mulighed for snesko)
  • Langrend for voksne, Brekkeseter uge 10 2023 (med mulighed for snesko)
  • Langrend for voksne, Brekkeseter uge 10 2023 (med mulighed for snesko)
  • Langrend for voksne, Brekkeseter uge 10 2023 (med mulighed for snesko)
  • Langrend for voksne, Brekkeseter uge 10 2023 (med mulighed for snesko)
  • Langrend for voksne, Brekkeseter uge 10 2023 (med mulighed for snesko)
  • Langrend for voksne, Brekkeseter uge 10 2023 (med mulighed for snesko)

    LANGRENDSFERIE FOR VOKSNE (mulighed for snesko)

    Uge 10 2023 (4-11. marts)

    Tag med på en hyggelig langrendsferie, hvor instruktion, fællesskab, guidede ture og godt selskab er en del af pakken. Både begyndere og mere erfarne langrendsløbere er velkomne på denne tur. Vi bor på Brekkeseter, der ligger højt oppe på fjeldet med en fantastisk udsigt og er vores bedste bud på en langrendsferie for feinschmeckere i Høvringen. Hotellet er ganske lille og ualmindeligt hyggeligt og byder på flere stemningsfulde pejsestuer, dejligt saunaområde og et køkken, der benytter sig af gode råvarer og serverer smagfulde måltider*. Rundt om hotellet ligger en række ældre nænsomt restaurerede sæterhytter, så det opleves lidt som at bo midt i et idyllisk frilandsmuseum. 

    Aktiviteter
    I begyndelsen af ugen tilbyder vi langrendsinstruktion for begyndere samt teknikgenopfriskning for mere erfarne langrendsløbere. Senere på ugen arrangeres der guidede dagsture af forskellig længde ud i det fantastiske fjeldområde, som omgiver Brekkeseter. Fokus er på langrendsløb i preparerede løjper, men skulle der være stemning for det, er det også muligt at lave en dagstur uden for løjperne eller måske tage en tur på snesko. Hver aften sidder gruppen sammen og spiser og efter maden præsenterer guiden næste dags aktivitetstilbud over en kop kaffe eller te. Aktiviteterne tilrettelægges med udgangspunkt i deltagernes behov og ønsker samt vind og vejr. Alle aktiviteter er tilbud, og der er ingen forventninger til, hvor meget man deltager i  - det er jo ferie. Aktivitetsprogrammet løber over 5 dage, så der er indlagt en programfri dag midt i ugen, hvor man enten kan løbe ture på egen hånd eller måske bare slappe af med en god bog i en af de hyggelige pejsestuer. 

    NB. Hvis du er mere interesseret i snesko end i langrend, er det muligt at deltage i et aktivitetsprogram med guidede sneskoture sammen med deltagere, der også bor på et andet hotel 5 minutters gang fra Brekkeseter. Ring på 2033 0033 for mere info :-)

    Området
    Brekkeseter ligger øverst i Høvringen lige på grænsen til Rondane Nationalpark, der er Norges ældste nationalpark. Løjperne begynder lige uden for hotellet og løjpenettet er stort og varieret og byder på et væld af højfjeldsløjper. Over trægrænsen er der bjergtagende udsigter både mod de nære toppe i Rondane og de lidt fjernere toppe i Jotunheimen. Området byder på flere serveringssteder i fjeldet, så man efter en god tur med kolde kinder kan komme ind i varmen og nyde en kop kakao og en vaffel. Hvis vejret viser sig fra sin barske side, kan man putte sig lidt for vinden på løjperne i det hyggelige skovområde, der ligger ca. 1 km. fra Brekkeseter. 

    Indkvartering
    Alle hotelværelserne vender mod syd og har store vinduer, så de er dejligt lyse. Alle værelserne har eget bad/toilet og er enkelt indrettet uden fx tv. De fleste værelser er indrettet med en dobbeltseng, mens enkelte værelser er møbleret med to enkeltsenge. I underetagen er der et stort tv- og aktivitetsrum med bordtennis og billard. Derudover er der en fin og indbydende saunaafdeling af nyere dato, ligeledes i underetagen. Der er desuden en mindre saunahytte på grunden lige ved siden af en lille badesø, så hvis der er stemning for det, kan vi også få fyret op i den en dag, så det er muligt at kombinere saunaturen med et koldt gys. 

    Alt i alt
    .. er der lagt i ovnen til en hyggelig og aktiv uge i stemningsfulde omgivelser. Hvis du har spørgsmål til turen, er du meget velkommen til at ringe til os på tlf. 2033 0033.

    * Særlige kostbehov kan medføre pristillæg. Kontakt os inden bestilling hvis I har behov for, at køkkenet tager særlige hensyn.


    Priser:
    Pr. person i delt dobbeltværelse: 9.200 kr. pr. person
    Tillæg for enkeltværelse: 1.400 kr. 

    Dette er med i prisen:
    *7 overnatninger i delt dobbeltværelse med eget bad/toilet. Enkeltværelser kan tilkøbes ifm. booking.
    *Fuld pension: Morgenmad, selvsmurt madpakke og fyldt termokande samt middag med aftenkaffe. Første måltid er aftensmad på ankomstdagen, sidste måltid er morgenmad på afrejsedagen.

    Dette er ikke med i prisen:
    *Transport til og fra Høvringen
    *Drikkevarer ifm. måltider og ellers
    *Rejseforsikringer og afbestillingsforsikringer.

    Tilkøbsmuligheder
    *Skileje: + 600 kr. inkl. støvler/stave
    *Tillæg for enkeltværelse: 1.400 kr

    Ankomst:
    Fra kl. 15.00 på ankomstdagen

    Afrejse:
    Senest kl. 10.00 på afrejsedagen.

    Rejsevejledning - Transport fra Danmark til Høvringen.
    Med egen bil hele vejen:
    Det tager ca. 10 timer inkl. et par pauser at køre fra København til Høvringen. Fra Oslo er der ca. 300 km. Særligt det sidste stykke efter Lillehammer op i gennem Gudbrandsdalen er en oplevelse i sig selv med stejle fjeldsider, der tårner sig op på begge sider af vejen. Ud over udgifter til benzin/diesel, skal der påregnes udgifter til at krydse Øresund eller Skagerrak og til vejafgifter i Norge. Turen med egen bil er den billigste og mest fleksible måde at komme afsted på. Husk at medbringe snekæder, da det sidste stykke er stejlt og til tider glat. 

    Med fly og tog:
    Den bekvemme løsning er at flyve til Oslo/Gardermoen og tage toget direkte fra lufthavnen til Otta og derfra en taxa videre op på fjeldet. Togbilletter købes på www.vy.no, og de frigives 3 måneder frem I tid. Det plejer at være nemmest at vælge fly, der korresponderer med toget kl. 14.29 fra Oslo Lufthavn mod Otta og på hjemvejen med toget, der afgår kl. 11.30 fra Otta med ankomst til Oslo Lufthavn kl. 14.30. Vi anbefaler, at man booker fly, der gerne giver minimum 2 timers tid mellem fly og tog, så der er plads til lidt forsinkelse og bagagehåndtering. Taxaturen mellem Otta og Høvringen tager ca. 25 minutter, og vi hjælper gerne med at arrangere fælles taxa, hvis flere deltagere vælger denne rejseform. 

    Med bil og færge:
    En nem og bekvem måde at starte ferien på er ved at sejle til Norge med bilen ombord på færgen og derfra selv køre det sidste stykke til Høvringen. Fra Sjælland kan man sejle København-Oslo, og fra Jylland kan man sejle Frederikshavn-Oslo, Hirtshals-Langesund og Hirtshals-Larvik. Husk at bestille plads i god tid.

Galleri

    Langrend for voksne, Brekkeseter uge 10 2023 (med mulighed for snesko)

Varenummer: Langrend-Brekkeseter

Lagerstatus: På lager

9.200,00 DKK

* Påkrævede felter

9.200,00 DKK
This site uses cookies. By continuing to browse this site you are agreeing to our use of cookies. Find out more here.