(0 varer) - 0,00 DKK

Din indkøbskurv er tom.

  • Langrend for voksne - Gålå uge 9 2023
  • Langrend for voksne - Gålå uge 9 2023
  • Langrend for voksne - Gålå uge 9 2023
  • Langrend for voksne - Gålå uge 9 2023
  • Langrend for voksne - Gålå uge 9 2023
  • Langrend for voksne - Gålå uge 9 2023
  • Langrend for voksne - Gålå uge 9 2023
  • Langrend for voksne - Gålå uge 9 2023
  • Langrend for voksne - Gålå uge 9 2023
  • Langrend for voksne - Gålå uge 9 2023
  • Langrend for voksne - Gålå uge 9 2023
  • Langrend for voksne - Gålå uge 9 2023
  • Langrend for voksne - Gålå uge 9 2023
  • Langrend for voksne - Gålå uge 9 2023
  • Langrend for voksne - Gålå uge 9 2023
  • Langrend for voksne - Gålå uge 9 2023
  • Langrend for voksne - Gålå uge 9 2023
  • Langrend for voksne - Gålå uge 9 2023

    NY DESTINATION: LANGREND VED GÅLÅ - UGE 9 2023

    AKTIV FERIE OG FÆLLESSKAB - STORT VELPRÆPARERET LØJPENET - FOR BEGYNDERE OG ØVEDE SKILØBERE

    Denne uge går til et Norges største og mest velkørte langrendsløjpenet. Både begyndere og mere erfarne langrendsløbere er velkomne på denne tur, hvor vi både tilbyder begynderundervisning, tekniktræning for mere erfarne skiløbere, samt guidede ture af forskellig længde ud i det fine løjpeområde.

    Turen går til Gålå, der ligger smukt med udsigt til nationalparkerne Jotunheimen og Rondane. Området udmærker sig ved et virkelig stort, let tilgængeligt og meget velkørt løjpenet, der er forbundet med løjperne ved Skeikampen og Fefor, så her er der ingen risiko for at løbe tør for nye løjpeudfordringer. Løjperne begynder lige ved hotellet, og som en ekstra bonus ligger Gålå Skistadion kun 5 minutter fra hotellet. Her er der en 5 km. lysløjpe, der både præpareres til klassisk langrend og til skøjt. Så hvis der fortsat er energi i benene efter dagens ture, kan man lige slutte af med en sprint rundt på stadion.

    Gålå ligger på et plateau, hvorfor der er mange relativt flade løjper - så flade som de nu kan være på fjeldet :-) Det sikrer gode forhold både for dem, der er nye på ski, og for dem, der gerne vil løbe længere ture. Mange løjper ligger, så man løber med meget smukke udsigter over de omkringliggende fjelde, mens der også er hyggelige skovløjper at putte sig i på blæsende dage. Desuden er der gode udflugtsmål inden for en fornuftig rækkevidde. Fx kan man på dagsture á 20-25 kilometers længde nå både frem og tilbage til Fagerhøi og Fefor fjeldstuer. Det giver mulighed for hyggelige og behagelige pauser, hvor man kan smide jakken og sidde i en god stol, mens man nyder en vaffel og en kop varm kakao, inden turen igen går hjemad.

    De første dage tilbyder guiden begynderundervisning om formiddagen og tekniktræning for de mere rutinerede om eftermiddagen. Senere på ugen tilbydes der guidede ture af forskellig længde ud i terrænet. Gruppen sidder sammen og spiser, og efter middagen samles gruppen over en kop kaffe eller te mens guiden fortæller om næste dags planlagte aktivitet. Hvis tilbuddet ikke passer til humøret eller dagsformen, er man velkommen til at løbe ture på egen hånd eller sammen med nogle af de andre deltagere. Vi tilrettelægger vores ture, så fællesskabet er en mulighed man kan vælge til i det omfang, man har lyst til. Det er hyggeligt, hvis I vil med på turene, og det er helt i orden, hvis I hellere vil løbe en tur på egen hånd eller tage en slapperdag med benene oppe og en god bog i hånden. Der tilbydes aktiviteter 5 dage i løbet af ugen, mens der er indlagt en programfri dag i midten af ugen. 

    Forplejning og indkvartering
    Vi bor på Gålå Hotell, der ligger fint placeret på Gålå med en fantastisk udsigt over området. Værelserne er pæne, hyggelige og lyse - alle med eget bad. Ud over den lyse og venlige spisesal er der en stor opholdsafdeling nedenunder samt en lille tv-krog ved receptionen. I kælderen er der hhv. dame- og herresauna.

    Alle måltider, ekskl. drikkevarer, er inkluderet i prisen. I forbindelse med morgenmaden smører I selv jeres frokostmadpakker og fylder termoflaskerne med varme drikke, og om aftenen serveres der en 2-3 retters middag eller buffet efterfulgt af aftenkaffe og -te.*

    Alt i alt
    Med instruktører til rådighed og mad, der bliver serveret, er det eneste I skal fokusere på at slappe af, opleve, lære og hygge jer med de andre deltagere.

    Hvis I har spørgsmål til turen, er I meget velkomne til at ringe på tlf. 2033 0033.

    * Særlige kostbehov kan medføre pristillæg. Kontakt os inden bestilling, hvis I har behov for, at køkkenet tager særlige hensyn.

    Priser:
    Pr. person i delt dobbeltværelse: 7.700 kr.
    Tillæg for enkeltværelse: 1.500 kr.

    Dette er med i prisen:
    *7 overnatninger i valgt værelsestype
    *Fuld pension: Morgenmad, frokostmadpakke og fyldning af lille termoflaske, middag samt aftenkaffe. Første måltid er aftensmad på ankomstdagen, sidste måltid er morgenmad inkl. madpakkesmøring på afrejsedagen.
    *Aktivitetsprogram i fem dage

    Dette er ikke med i prisen:
    *Transport mellem Danmark og destinationen. 
    *Drikkevarer ifm. måltider og ellers 
    *Rejseforsikringer og afbestillingsforsikringer.

    Tilkøbsmuligheder 
    * Skileje: + 650 kr. inkl. støvler/stave (450 kr. for personer med højde under 130 cm). Pulk: + 650 kr
    * Enkeltværelse: + 1500 kr. 

    Ankomst: Fra kl. 15.00 lørdag den 25/2 2023
    Afrejse: Senest kl. 10.00 lørdag den 4/3 2023

    Rejsevejledning - Transport fra Danmark til Gålå 
    Med fly og tog
    Den hurtige og bekvemme løsning er at flyve til Oslo/Gardermoen og tage toget direkte fra lufthavnsterminalen til Vinstra. Togturen til Vinstra tager ca. 2,5 time, og derfra er der en 15-20 minutters taxatur til Gålå. Vi hjælper gerne med at koordinere fælles taxatransport, hvis flere deltagere vælger denne transportform. 

    Med egen bil hele vejen:
    Det tager ca. 10 timer inkl. et par pauser at køre fra København til Gålå. Fra Oslo er der knap 300 km. Særligt det sidste stykke efter Lillehammer op i gennem Gudbrandsdalen er en oplevelse i sig selv med stejle fjeldsider, der tårner sig op på begge sider af vejen. Ud over udgifter til benzin/diesel, skal der påregnes udgifter til at krydse Øresund eller Skagerrak samt til vejafgifter i Norge. Turen med egen bil er den billigste og mest fleksible måde at komme afsted på. Husk at medbringe snekæder, da det sidste stykke er stejlt og til tider glat. Hvis du vil med færgen Helsingør-Helsingborg er det en god ide at bestille plads i god tid, da vinterferieugerne ofte er meget travle (der er naturligvis altid Øresundsbroen, men det kan være en omvej for nogle). 

    Med bil og færge:
    En nem, bekvem og sjov måde at starte ferien på, er ved at sejle til Norge med bilen ombord og derfra selv køre det sidste stykke til Gålå. Fra Sjælland kan man sejle København-Oslo, og fra Jylland kan man sejle Frederikshavn-Oslo, Hirtshals-Langesund og Hirtshals-Larvik. Husk at bestille plads i god tid.

Galleri

    Langrend for voksne - Gålå uge 9 2023

Varenummer: Gålå uge 9

Lagerstatus: På lager

7.700,00 DKK

* Påkrævede felter

7.700,00 DKK
This site uses cookies. By continuing to browse this site you are agreeing to our use of cookies. Find out more here.