(0 varer) - 0,00 DKK

Din indkøbskurv er tom.

  • Høvringen Høgfjellshotell - vinterophold i 7 døgn m. 1/1 pension - Lavsæson
  • Høvringen Høgfjellshotell - vinterophold i 7 døgn m. 1/1 pension - Lavsæson
  • Høvringen Høgfjellshotell - vinterophold i 7 døgn m. 1/1 pension - Lavsæson
  • Høvringen Høgfjellshotell - vinterophold i 7 døgn m. 1/1 pension - Lavsæson
  • Høvringen Høgfjellshotell - vinterophold i 7 døgn m. 1/1 pension - Lavsæson
  • Høvringen Høgfjellshotell - vinterophold i 7 døgn m. 1/1 pension - Lavsæson
  • Høvringen Høgfjellshotell - vinterophold i 7 døgn m. 1/1 pension - Lavsæson
  • Høvringen Høgfjellshotell - vinterophold i 7 døgn m. 1/1 pension - Lavsæson
  • Høvringen Høgfjellshotell - vinterophold i 7 døgn m. 1/1 pension - Lavsæson
  • Høvringen Høgfjellshotell - vinterophold i 7 døgn m. 1/1 pension - Lavsæson
  • Høvringen Høgfjellshotell - vinterophold i 7 døgn m. 1/1 pension - Lavsæson
  • Høvringen Høgfjellshotell - vinterophold i 7 døgn m. 1/1 pension - Lavsæson
  • Høvringen Høgfjellshotell - vinterophold i 7 døgn m. 1/1 pension - Lavsæson
  • Høvringen Høgfjellshotell - vinterophold i 7 døgn m. 1/1 pension - Lavsæson
  • Høvringen Høgfjellshotell - vinterophold i 7 døgn m. 1/1 pension - Lavsæson

    Høvringen Høgfjellshotell er et hyggeligt hotel, der ligger centralt midt i Høvringen med løjper lige uden for døren. Hotellet har taget i mod gæster siden begyndelsen af 1900-tallet, og indretningen bærer præg af, at der løbende er bygget til. Man kan således træde ind i flere forskellige tidslommer, alt efter hvor på hotellet man opholder sig. Den hyggelige gamle pejsetue er indrettet i traditionel sæterstil, mens pejsestuen ved skistalden har et umiskendeligt 1960´er præg. Værelsesgangen fra 1920´erne leder tankerne hen på et badehotel, mens værelserne i 1960´er fløjen alle står med det oprindelige teakmøblement.

    Ud over adskillige opholdsstuer byder hotellet på et aktivitetsrum med billard og bordfodbold, 2 skismørerum, sauna og en dejlig sydvendt udeplads, hvor eftermiddagssolen kan nydes. Hotellet har desuden en bæltebil, der hver formiddag er klar til at køre hotellets gæster op af fjeldet. Når noget af turen opad klares i en bæltebil, er der flere kræfter til at bevæge sig længere rundt i terrænnet og få set mere af det fantastiske fjeldområde, som Høvringen og Rondane er. Brug af hotellets bæltebil er inkluderet i prisen for hotellets gæster. 

    Prisen for en uges ophold varierer lidt alt efter, hvilken værelsestype I vælger at bo på. I 1920´er fløjen er der bad og toilet på gangen, i 1960´er fløjen har alle værelser eget bad/toilet og de fleste værelser har to enkeltsenge, mens der er enkelte værelser med dobbeltsenge. Endelig er der de fire 1990´er værelser, som ud over dobbeltseng og eget bad/toilet også har en fin sydvendt altan. 1990´er værelserne egner sig ikke til børnefamilier.

    Rejser I som familie med børn, kan I enten vælge at bo på to værelser (1920´er eller 1960´er) ved siden af/tæt på hinanden, eller I kan vælge en opgraderet familieløsning med dobbeltseng og 2-3 enkeltsenge. Alle familieløsningerne har eget bad/toilet samt lidt ekstra plads. Nogle har altan og nogle har badekar. Ønsker I en opgraderet familieløsning, bedes I kontakte os telefonisk for booking. 

    Alle måltider (morgenmad, frokostmadpakke, let eftermiddagsmad samt 2 retters aftenbuffet inkl. kaffe) er inkluderet i prisen, mens drikkevarer tilkøbes på stedet.

    Høvringen ligger i ca. 1000 meters højde lige ved grænsen til nationalparken Rondane. Området udmærker sig ved et varieret terræn med langstrakte vidder, majestætiske fjeldmassiver og hyggelige skovområder.  Området er oplagt til vandreture om sommeren og i det tidlige efterår, mens man om vinteren kan opleve landskaberne langs de 150 km løjper. I en afstand af 4-10 kilometer fra Høvringen ligger der flere hyggelige serveringshytter og fjeldstuer, så benene kan få et hvil under komfortable forhold, mens energideporterne tankes op med varm kakao og vafler.

    Høvringen er en ganske lille bygd, og udover overnatningssteder er der kun en lille købmandsbutik med tilhørende hyggelig café. De smukke fjelde kombineret med fraværet af alpine skianlæg i området tiltrækker hvert år mange vintergæster med hang til ro, nærvær, langrend og spektakulære naturoplevelser.  




    Priser:
    Voksne (fra 17 år): fra 3.450 kr. pr. person 
    Børn (11-16 år): 2.100 kr.
    Børn (3-10 år): 1.400 kr.
    Babyer (0-2 år): gratis

    Dette er med i prisen:
    *7 overnatninger (lørdag-lørdag) i delt dobbeltværelse (1920´er værelse) m. bad/toilet på gangen. Enkeltværelser og værelser m. bad/toilet kan tilkøbes ifm. booking.
    *Fuld pension: Morgenmad, frokostmadpakke, let eftermiddagsmåltid, 2 retters aftenbuffet samt aftenkaffe. Første måltid er aftensmad på ankomstdagen, sidste måltid er morgenmad inkl. madpakkesmøring på afrejsedagen.
    *Brug af hotellets bæltebil om vinteren

    Dette er ikke med i prisen:
    *Transport til og fra Høvringen
    *Drikkevarer ifm. måltider og ellers
    *Rejseforsikringer og afbestillingsforsikringer.

    Tilkøbsmuligheder
    *Skileje: + 550 kr. inkl. støvler/stave (350 kr. for personer med højde under 130 cm).
    *Tillæg for enkeltværelse: 495 kr
    *Tillæg for værelse med eget bad/toilet: 500 kr. pr. person
    *Tillæg for værelse med altan, dobbeltseng og eget bad/toilet: 995 kr. pr. person
    *Transferbus Gardermoen-Høvringen t/r (kun uge 7, 8 , 9 og 10): 950 kr. pr. person

    Ankomst: Fra kl. 15.00 på ankomstdagen

    Afrejse: Senest kl. 10.00 på afrejsedagen.

    Rejsevejledning - Transport fra Danmark til Høvringen.
    Med fly og transferbus (uge 7-10 2019):
    Den hurtige og bekvemme løsning er at flyve til Oslo/Gardermoen og tage vores transferbus fra lufthavnen direkte til Høvringen. Du kan bestille plads på bussen, når du bestiller din ferie. Bussen afgår fra Gardermoen kl. 14.00 den lørdag, hvor du ankommer, og den afgår fra Høvringen den følgende lørdag kl. 8.00 med forventet ankomst til Gardermoen kl. 12.30. Vi anbefaler, at du vælger flyafgange, der giver et par timers luft ift. at nå hhv. bussen videre på ankomstdagen og flyet på hjemrejsedagen, så der er plads til lidt forsinkelser.

    Med egen bil hele vejen:
    Det tager ca. 10 timer inkl. et par pauser at køre fra København til Høvringen. Fra Oslo er der ca. 300 km. Særligt det sidste stykke efter Lillehammer op i gennem Gudbrandsdalen er en oplevelse i sig selv med stejle fjeldsider, der tårner sig op på begge sider af vejen. Ud over udgifter til benzin/diesel, skal der påregnes udgifter til at krydse Øresund eller Skagerrak og ca. 300 kr. i vejafgifter i Norge. Turen med egen bil er den billigste og mest fleksible måde at komme afsted på. Husk at medbringe snekæder, da det sidste stykke er stejlt og til tider glat. Hvis du vil med færgen Helsingør-Helsingborg er det en god ide at bestille plads i god tid, da vinterferieugerne ofte er meget travle (der er naturligvis altid Øresundsbroen, men det kan være en omvej for nogle).

    Med bil og færge:
    En nem og bekvem måde at starte ferien på er ved at sejle til Norge med bilen ombord på færgen og derfra selv køre det sidste stykke til Høvringen. Fra Sjælland kan man sejle København-Oslo, og fra Jylland kan man sejle Frederikshavn-Oslo, Hirtshals-Langesund og Hirtshals-Larvik. Husk at bestille plads i god tid.

Galleri

    Høvringen Høgfjellshotell - vinterophold i 7 døgn m. 1/1 pension - Lavsæson

Varenummer: hovringen-hogfjellshotell-vinter-lavsaeson

Lagerstatus: På lager

3.450,00 DKK

* Påkrævede felter

3.450,00 DKK
This site uses cookies. By continuing to browse this site you are agreeing to our use of cookies. Find out more here.