(0 varer) - 0,00 DKK

Din indkøbskurv er tom.

  • Fjeldski ved Skåbu, uge 12 2020
  • Fjeldski ved Skåbu, uge 12 2020
  • Fjeldski ved Skåbu, uge 12 2020
  • Fjeldski ved Skåbu, uge 12 2020
  • Fjeldski ved Skåbu, uge 12 2020
  • Fjeldski ved Skåbu, uge 12 2020
  • Fjeldski ved Skåbu, uge 12 2020
  • Fjeldski ved Skåbu, uge 12 2020
  • Fjeldski ved Skåbu, uge 12 2020
  • Fjeldski ved Skåbu, uge 12 2020
  • Fjeldski ved Skåbu, uge 12 2020
  • Fjeldski ved Skåbu, uge 12 2020
  • Fjeldski ved Skåbu, uge 12 2020
  • Fjeldski ved Skåbu, uge 12 2020
  • Fjeldski ved Skåbu, uge 12 2020
  • Fjeldski ved Skåbu, uge 12 2020
  • Fjeldski ved Skåbu, uge 12 2020
  • Fjeldski ved Skåbu, uge 12 2020

    Uge 12 2020 (14.- 21. marts)

    Fjeldski for voksne - smukke fjeldlandskaber - hyggeligt hotel - lækker mad - godt selskab

    I denne uge bevæger vi os uden for de præparerede løjper og går på opdagelse i det smukke område ved Skåbu, der ligger ved en sidedal til Gudbrandsdalen. Området ligger mellem de tre nationalparker Jotunheimen, Rondane og Langsua og byder på meget smukke naturoplevelser og et varieret terræn. Vi bor i meget hyggelige, komfortable og æstetiske omgivelser på det nyistandsatte Skåbu Fjellhotell. Her bliver der kræset om maden, som i vid udstrækning tilberedes fra bunden af lokale råvarer. Rammerne er som skabt til en ferieuge for de naturglade livsnydere.

    Du behøver ikke at have løbet på fjeldski før, for at kunne deltage på denne uge. Men du skal have nogen erfaring med langrendsski og kunne bevæge dig rimelig ubesværet rundt på ski og være tryg ved at køre nedad og bremse. Du skal være i almindelig god form og kunne være ude på tur hele dagen. Vi går i roligt tempo, holder gode pauser undervejs og tager os tid til at nyde omgivelserne, udsigten og det gode selskab. Det varierede terræn med skovområder, åbne vidder og såvel relativt flade som mere udfordrende toppe giver os mulighed for at tilrettelægge dagsturene, så de passer til vejret og gruppens dagsform.

    Turen inkluderer - ud over ophold i 7 døgn med fuld pension - et 5-dages aktivitetsprogram med guidede ture af forskellig længde ud i det fantastiske fjeldområde. Alle aktiviteter er tilbud, og der er ingen krav om deltagelse. Men det er hyggeligt, hvis du vil med på tur. Turmulighederne i området er mange, og gruppens dygtige instruktør lægger sig i selen for at imødekomme jeres ønsker - og er altid klar med alternative turforslag, hvis dagens planlagte aktivitet ikke lige matcher dagsformen. Aktivitetsprogrammet løber over fem dage, så der er indlagt en programfri dag i løbet af ugen. Der er med andre ord også plads til en dag med benene oppe og en god bog i hånden, eller måske en tur på egen hånd i præparerede spor. Områdets fine løjpenet, der også byder på en lysløjpe, begynder ca. 500 m. fra hotellet. 

    Skåbu er i lige så høj grad et lille lokalsamfund, hvor folk bor og lever, som det er en turistdestination. Det giver området en egen charme og stemning, og kombineret med de smukke fjelde, det hyggelige hotel og den gode mad kan vi dårligt forestille os et bedre udgangspunkt for en uge på ski i vårvinteren.

    Prisen inkluderer 7 dages ophold med fuld pension (morgenmad, frokostmadpakke og 2 retters middag), aktivitetsprogram med undervisning og guidede ture i 5 dage samt godt selskab. Drikkevarer og transport til og fra destinationen er ikke inkluderet. Se mere info under de øvrige faner. 



     

    Vi bor lige i centrum af den lille hyggelige fjeldlandsby Skåbu, der har ca. 350 indbyggere. Det nyåbnede Skåbu Fjellhotell danner en meget fin og komfortabel ramme om vores fjeldskiuge, og herfra går vi dagsture ud i terrænet. Her er helt nyindrettede værelser, to fine spisestuer med udsigt over fjeldene samt en hyggelig opholdstue med sofagrupper. 

    Det er muligt at vælge mellem forskellige typer af værelser, og prisen på turen varierer alt efter, hvilken type værelse I vælger. Der er dobbeltværelser med dobbeltseng hhv. med og uden eget bad og toilet, samt lejligheder med soveværelse med dobbeltseng og kombineret køkken og stue med sovesofa. Der er ingen værelser med enkeltsenge og ingen deciderede enkeltværelser. Ønskes enkeltværelse, bor man alene på et dobbeltværelse. Lejlighederne kan være en god løsning for vennepar, der rejser sammen, og ikke har lyst til at dele dobbeltseng, da der kan redes op på sovesofaen i stuen. 

    Maden på hotellet er et kapitel for sig. Den bliver så vidt muligt tilberedt af lokale råvarer, og der kræses virkelig om den. Så godt som alt er hjemmelavet fra bunden. På turen får vi serveret en morgenbuffet, hvorfra vi også smører en frokostmadpakke. Og om aftenen får vi en to-retters middag samt kaffe og te.

    Alle måltider er inkluderet i prisen, mens drikkevarer til aftensmaden kan tilkøbes på stedet. Hotellet har udskænkningsrettigheder og et fint vinkort, og det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer på hotellets fællesområder. Vær opmærksom på, at der ikke er sauna på dette hotel.

    Pris:
    Fra 6.600 kr. pr. person

    Dette er med i prisen:
    *7 nætter i delt dobbeltværelse (dobbeltseng) med bad/toilet på gangen. Enkeltværelser samt dobbeltværelser og lejligheder med eget bad/toilet kan tilvælges.
    *Fuld pension: Morgenmad, frokostmadpakke samt 2-retters middag. Første måltid er aftensmad på ankomstdagen, sidste måltid er morgenmad inkl. madpakkesmøring på afrejsedagen.
    *Aktivitetsprogram med undervisning og guidede ture i 5 dage

    Dette er ikke med i prisen:
    *Transport mellem Danmark og destinationen.
    *Drikkevarer ifm. måltider og ellers 
    *Rejseforsikringer og afbestillingsforsikringer.

    Priser pr. person ved valg af andre værelsestyper
    *Enkeltværelse med bad/toilet på gangen: 7.300 kr.
    *Enkeltværelse med eget bad/toilet: 8.495 kr.
    *Delt dobbeltværelse (dobbeltseng) med eget bad/toilet: 7.400 kr. 
    *Delt lejlighed m. soveværelse med dobbeltseng samt stue med sovesofa: 8.200 kr.

    Tilvalg
    Leje af fjeldski, støvler og stave: 700 kr.

    Ankomst: Fra kl. 15.00 lørdag den 14. marts 2020
    Afrejse: Senest kl. 10.00 lørdag den 21. marts 2020

    Rejsevejledning - Transport fra Danmark til Skåbu
    Med fly og tog:
    Den bekvemme løsning er at flyve til Oslo/Gardermoen og tage toget direkte fra lufthavnsterminalen til Vinstra - togturen tager ca 2½ time. Bestil billet hjemmefra i god tid på www.vy.no. Fra Vinstra skal du med bus (rute 409) eller taxa op til Skåbu, og denne tur tager ca. 30 minutter. Vi hjælper gerne med at koordinere fælles taxatransport, hvis flere vælger denne transportform.

    Med egen bil hele vejen
    Turen med egen bil er den billigste og mest fleksible måde at komme afsted på. Det tager ca. 10 timer inkl. et par pauser at køre fra København til Skåbu. Fra Oslo er der ca. 270 km. Ud over udgifter til benzin/diesel samt færge/bro, skal der påregnes udgifter til vejafgifter i Norge. 

    Med bil og færge:
    En nem og bekvem måde at starte ferien på er ved at sejle til Norge med bilen ombord og derfra selv køre det sidste stykke til Skåbu. Fra Sjælland kan man sejle København-Oslo, og fra Jylland kan man sejle Frederikshavn-Oslo, Hirtshals-Langesund og Hirtshals-Larvik. Husk at bestille plads i god tid.

    Med bus og tog:
    Den billigste, og måske også mest klimavenlige, måde at rejse på, er ved at tage en bus fra København til Oslo og derfra tog til Vinstra St. og bus (rute 409) eller taxa videre op på fjeldet. Se mere på www.flixbus.dk, www.vy.no og www.opplandstrafikk.no. Hvis flere vælger denne rejseform, hjælper Sne & Vand gerne med at koordinere fælles taxatransport.

Galleri

    Fjeldski ved Skåbu, uge 12 2020

Varenummer: Fjeldski Skåbu uge 12 2020

Lagerstatus: På lager

6.600,00 DKK

* Påkrævede felter

6.600,00 DKK
This site uses cookies. By continuing to browse this site you are agreeing to our use of cookies. Find out more here.