- 3 overnatninger på hotel i værelser med enkeltsenge og fælles bad/toilet
- Fuld forplejning med morgenmad, frokost og aftensmad
- Fælles udstyr som førstehjælp, kogegrej, brændstof, pulke og telte.
- Transport til og fra Høvringen (vi anbefaler at køre i egen bil).
- Personligt udstyr, herunder vintersovepose (-20/-25 gr), godt liggeunderlag, skismøring, rygsæk, tøj ol.
- Medbringer I egne ski, skal det være fjeldski med stålkanter
- Det er muligt at leje ski (med stave og støvler), når I tilmelder jer
- Snacks
Påsken 2024 (23-29. marts)
*Andre datoer er mulige på forespørgsel*
Dette pulkeeventyr er målrettet familier med større børn. Vi færdes i en lille gruppe og når helt ud i den hvide vildmark, til eventyr og storslået natur. Vi går på fjeldski og har al oppakningen med på pulken. Efter et par indledende dage med fast base på et hotel tager vi på tur i fire dage (3 nætter) i varierende landskaber med skov og højfjeld. Hver nat finder vi nye egnede steder at slå lejr og sætte teltene op. Ud over en fantastisk turoplevelse kommer I til at lære en masse om:
>Skiteknik
>Lejrliv om vinteren
>Sikkerhed på fjeldet om vinteren
>Navigation og rutelægning
Børn skal være minimum 13 år for at kunne deltage, og de skal være i fornuftig fysisk form og vant til at bevæge sig meget i hverdagen, da de skal kunne trække deres eget udstyr i en pulk. Samtidig er det vigtigt, at de har gå-på-mod og er friske på at bidrage til den fælles opgaveløsning i gruppen.
Pulketur og fjeldski
Turen med pulk og telt begynder og slutter ved Høvringen. Turen på fjeldet varer fire dage, hvor vi kun har hinanden og naturen. Det kræver både eventyrlyst og gåpåmod. Så har du fået smag for vinterfriluftslivet og kan stå nogenlunde på ski, er dette en tur for dig.
Transportmiddel og terræn
Fjeldet omkring Høvringen byder på meget varieret terræn med både hyggelige skovområder og storslået højfjeld inden for fornuftig rækkevidde. Det er en fordel, når vi har pulken på slæb. Vi har feller under skiene, så vi kan klare de stigninger, ruten byder på. I gamle dage satte man sælskind under skiene, men i dag er det syntetiske skind som glider med hårene og griber mod hårene. De giver godt greb i sneen og på is, så vi kan trække pulken frem, og samtidigt udligner de farten så gruppen bevæger sig nogenlunde lige hurtigt.
Pulken er nem at bruge til oppakning, når man har meget med, og det føles meget lettere per kilo end i en rygsæk. Pulken er derfor en fordel, når I skal prøve vintermiljøet af med både lejrliv og overnatninger i minusgrader, da vi kan have lidt ekstra med, uden det bliver for tungt.
Læring og erfaring undervejs
Lejrlivet er en central del af turen, og hver dag er der fælles opgaver, som vi skal hjælpes ad med at løse. Vi skal fx bygge køkken og læmur for teltene, smelte sne til vand og madlavning, og vi skal bygge toilet. I løbet af turen vil I få gode rutiner i lejrslagning og i at bygge med sne.
Turlederen giver gode tips til at få og holde varmen om vinteren. Det er friluftsliv med rigtig meget frisk luft, og undervejs bruger vi tid på kort og kompas, snekundskab og sikkerhed.
Det er en fed oplevelse at overnatte i telt om vinteren. Det giver flere muligheder for rutevalg, når vi ikke er bundet til hytter, og det giver også større fleksibilitet til at stoppe og slå lejr, når dagen har været lang nok. Om vinteren er der uanede muligheder for at lave lejr, når sneen har dækket landskabet og fjernet ujævnheder og fugtige områder.
Fælles mad
Vi er på tur på fjeldet fire ud af seks dage. Inden afgang bruger vi en dag på hotellet til at kigge det nødvendige udstyr igennem og på at forberede og pakke vores egen turmad. Sne & Vand står for indkøb af al mad på denne tur. Hvis I følger en særlig diæt eller har fødevareallergier, skal I kontakte os inden tilmelding, så vi kan vurdere, om det er muligt at tilgodese jeres behov på denne tur.
Indkvartering og indhold
De to første overnatninger sover vi på Høvringen Høgfjellshotell. Her er der både mulighed for at sove inde og for at teste telte og soveposer af, inden vi drager ud på pulketuren. De efterfølgende 3 nætter er vi på tur og sover i telte. Den sidste nat overnatter vi igen på hotellet og fejrer turen med en god middag og et godt glas vin (til de voksne :-)).
Erfaring og fysik
Det kan være fysisk hårdt at være i gang hele dagen når vi forflytter os, for så at komme frem til lejrpladsen og skulle arbejde med at slå telte op, bygge vindmur og smelte sne, før man kan lægge sig i soveposen. Så I bør have en god portion gåpåmod, være i fornuftig fysisk form og gerne have trænet lidt op til turen, for at få den bedste oplevelse og kunne suge alle de nye erfaringer til jer.
Med fornuftig fysisk form mener vi, at I skal kunne tage trapper uden at blive forpustet og kunne gå 15-20 km. i fladt dansk terræn på en dag med gode pauser undervejs.
I behøver ikke være meget erfarnefjeldskiløbere for at kunne deltage, men I skal have erfaring med enten langrends- eller alpinski og være trygge ved at køre nedad og kunne bremse sikkert. I løbet af ugen vil guiden løbende undervise i skiteknik med udgangspunkt i den enkeltes niveau og behov.
Transport
Bil: Det nemmeste er at køre til Høvringen i bil. Husk krav om vinterdæk og at snekæder måske er nødvendigt.
Fly/Tog/bus: Alternativt kan man tage bus eller fly fra Danmark til Oslo. Herfra tog videre til Otta Stasjon. Fra Otta kan man køre med Taxa til Høvringen (ca 25 min.).
Find togtider på vy.no.
Onlinegruppe for deltagere
En måned inden turen får du en invitation til en facebookgruppe for din tur, hvor du løbende kan holde dig opdateret, få tips og tricks, evt. aftale samkørsel med andre deltagere, modtage kørselsvejledning og forslag til en pakkeliste. Derudover er du altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål.
Hvad er inkluderet?
Følgende skal I selv sørge for.
Lagerstatus: På lager