(0 varer) - 0,00 DKK

Din indkøbskurv er tom.

  • Aktiv sommerferie på fjeldet for familier (uge 30, 2019)
  • Aktiv sommerferie på fjeldet for familier (uge 30, 2019)
  • Aktiv sommerferie på fjeldet for familier (uge 30, 2019)
  • Aktiv sommerferie på fjeldet for familier (uge 30, 2019)
  • Aktiv sommerferie på fjeldet for familier (uge 30, 2019)
  • Aktiv sommerferie på fjeldet for familier (uge 30, 2019)
  • Aktiv sommerferie på fjeldet for familier (uge 30, 2019)
  • Aktiv sommerferie på fjeldet for familier (uge 30, 2019)
  • Aktiv sommerferie på fjeldet for familier (uge 30, 2019)
  • Aktiv sommerferie på fjeldet for familier (uge 30, 2019)
  • Aktiv sommerferie på fjeldet for familier (uge 30, 2019)
  • Aktiv sommerferie på fjeldet for familier (uge 30, 2019)
  • Aktiv sommerferie på fjeldet for familier (uge 30, 2019)
  • Aktiv sommerferie på fjeldet for familier (uge 30, 2019)
  • Aktiv sommerferie på fjeldet for familier (uge 30, 2019)
  • Aktiv sommerferie på fjeldet for familier (uge 30, 2019)

    AKTIV SOMMERFERIE FOR FAMILIER - Uge 30: søndag den 21. juli - søndag 28. juli 2019

    - Vandring - badning - bålhygge - leg - kort og kompas - godt selskab - smuk natur - fællesskab -

    Tag med på en sjov og aktiv sommeruge for familier på fjeldet i Høvringen tæt ved Norges ældste nationalpark, Rondane. Her får I smukke naturoplevelser, fysisk aktivitet og tid sammen som familie. Samtidig får I mulighed for at møde andre aktive familier med børn, forældre og måske bedsteforældre. Familier med børn i alle aldre er velkomne, men de fleste aktiviteter er målrettet børn fra skolealderen og op.

    Hvad laver vi?
    Der er koblet flere instruktører/guider på turen, der gør deres yderste for at sikre, at I får en dejlig uge fyldt med gode oplevelser. I løbet af ugen bliver der arrangeret forskellige aktiviteter og vandreture af varierende længde og sværhedsgrad. Aktivitetsprogrammet ligger ikke på forhånd fast, da vi tager udgangspunkt i vind og vejr samt gruppens behov og ønsker, når vi planlægger næste dags aktiviteter. Men i løbet af ugen forsøger vi både at arrangere korte vandreture for hele familien, hvor alle kan være med, forbudt-for-voksne-ture kun for børnene, længere vandreture for de voksne og større børn, bålhygge, øvelser i brugen af kort og kompas samt badning i Høvringsåen. Aktivitetsprogrammet strækker sig over fem dage, så med en indlagt programfri dag er der også tid til at udforske området på egen hånd. Alle aktiviteter er tilbud, og der er ingen krav om deltagelse - men det er hyggeligt, hvis I vil være med. 

    Hvor bor vi?
    Vi bor på Høvringen Høgfjellshotell, der ligger i 1000 meters højde ved den nordlige del af Gudbrandsdalen. Hotellet ligger centralt i Høvringen med masser af gode udeområder at boltre sig på lige uden for døren. Det er et hyggeligt hotel med en varm og hjemlig stemning og flere forskellige afdelinger, der hver især bærer præg af den tid, hvor de er bygget. Som familie indkvarteres I som udgangspunkt i to dobbeltværelser ved siden af hinanden, men der er også enkelte familieværelser med plads til 4-5 personer. Bedsteforældre er også meget velkomne og kan bo i både enkelt- og dobbeltværelser.

    Er maden inkluderet?
    Alle måltider, ekskl. drikkevarer, er inkluderet i prisen. I forbindelse med morgenmaden smører I selv jeres frokostmadpakker og fylder jeres termoflasker med varme drikke, så I har godt med energi til dagens aktiviteter. Aftenbuffeten består af hovedret og dessert samt kaffe og te. Hotellet har udskænkningsrettigheder og et varieret udbud af øl og vin.

    Alt i alt
    Med guider til rådighed og mad, der bliver serveret, er det eneste I skal fokusere på at slappe af og nyde fjeldet og tiden sammen. Det er aktiv ferie på den nemme og bekvemme - og børnevenlige - måde.

    Vi bor på Høvringen Høgfjellshotell, der ligger centralt midt i Høvringen. Hotellet har taget i mod gæster siden begyndelsen af 1900-tallet og har en varm og hjemlig stemning. Indretningen vidner om, at der løbende er bygget til, og man træder ind i flere forskellige tidslommer, alt efter hvor på hotellet man opholder sig. Den gamle pejsetue er indrettet i traditionel sæterstil, mens pejsestuen ved skistalden har et umiskendeligt 1960´er præg. Værelsesgangen fra 1920´erne leder tankerne hen på et badehotel med bad og toiletter på gangen. Og endelig er der den nyeste værelsesfløj fra 1960´ene, hvor alle værelserne har eget bad og toilet, udsigt mod fjeldet, og hvor indretningen er den oprindelige med gedigent teakmøblement. I disse rum er der to enkeltsenge.

    Som udgangspunkt vil I som familie blive indkvarteret i to værelser ved siden af eller tæt ved hinanden. Prisen varierer en smule afhængig af, om I vælger at bo i 1920´er fløjen med bad og toilet på gangen eller i 1960´er fløjen med eget bad/toilet på værelserne. Der er enkeltsenge i de fleste værelser. Der er også mulighed for at tilkøbe en opgraderet familieløsning med 4-5 sengepladser, herunder dobbeltseng til forældrene og lidt ekstra opholdsareal. De opgraderede familieløsninger består enten af et familierum eller 2 rum ved siden af hinanden, og de fleste har enten badekar eller altan. Hvis I ønsker en opgraderet familieløsning, skal I kontakte os telefonisk på 2033 0033 ifm. booking.

    Af øvrige faciliteter byder hotellet på et lege- og aktivitetsrum, sauna og en dejlig sydvestvendt udeplads, hvor eftermiddagssolen kan nydes, mens I hviler de trætte ben.

    Hotellet har udskænkningsrettigheder og et varieret udvalg af øl og vin, så det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer på hotellets fællesarealer.

    Priser:
    Voksne (fra 17 år):  fra 6.500 kr.
    Børn (10-16 år): 3.550 kr.
    Børn (3-9 år): 2.700 kr.
    Børn (0-2 år): Gratis.

    Dette er med i prisen:
    *7 overnatninger i delt dobbeltværelse m. bad/toilet på gangen (1920´er værelse). Enkeltværelser og værelser m. eget bad/toilet kan tilkøbes ifm. booking.
    *Fuld pension: Morgenmad, frokostmadpakke og 2 retters middag (hovedret og dessert). Første måltid er aftensmad på ankomstdagen, sidste måltid er morgenmad inkl. madpakkesmøring på afrejsedagen.
    *Aktivitetsprogram i fem dage med min. 2 guider/instruktører

    Dette er ikke med i prisen:
    *Transport mellem Danmark og destinationen.
    *Drikkevarer ifm. måltider og ellers
    *Rejseforsikringer og afbestillingsforsikringer.

    Tilkøbsmuligheder 
    * Tillæg for enkeltværelse: 800 kr. pr. person
    * Tillæg for værelse med eget bad/toilet (1960´er værelse): 500 kr. pr. voksen
    * Opgraderet familieløsning med dobbeltseng og alten eller badekar: 1800 kr.

    Ankomst: Fra kl. 15.00 søndag den 21/7 2019 

    Afrejse: Senest kl. 10.00 søndag den 28/7 2019 

    Rejsevejledning - Transport fra Danmark til Høvringen
    Med egen bil hele vejen
    Turen med egen bil er den billigste og mest fleksible måde at komme afsted på. Det tager ca. 10 timer inkl. et par pauser at køre fra København til Høvringen. Fra Oslo er der ca. 300 km. Særligt det sidste stykke efter Lillehammer op i gennem Gudbrandsdalen er en oplevelse i sig selv med stejle fjeldsider, der tårner sig op på begge sider af vejen. Ud over udgifter til benzin/diesel, skal der påregnes udgifter til at krydse Øresund eller Skagerrak samt udgifter til vejafgifter i Norge.

    Med bil og færge:
    En nem, bekvem og sjov måde at starte ferien på, er ved at sejle til Norge med bilen ombord og derfra selv køre det sidste stykke til Høvringen. Fra Sjælland kan man sejle København-Oslo, og fra Jylland kan man sejle Frederikshavn-Oslo, Hirtshals-Langesund og Hirtshals-Larvik. Husk at bestille plads i god tid.

    Med fly og tog
    Det er også muligt at flyve til Oslo/Gardermoen og tage toget direkte fra lufthavnen til Otta St. Husk at bestille plads på toget på www.nsb.no. Fra Otta er der ca 25 min. med taxa til Høvringen.

     



Galleri

    Aktiv sommerferie på fjeldet for familier (uge 30, 2019)

Varenummer: Sommerferie på fjeldet for familier, uge 30 2019

Lagerstatus: På lager

6.500,00 DKK

* Påkrævede felter

6.500,00 DKK
This site uses cookies. By continuing to browse this site you are agreeing to our use of cookies. Find out more here.