(0 varer) - 0,00 DKK

Din indkøbskurv er tom.

Klub Sne & Vand

Klub Sne & Vand


Klub Sne & Vand er en kajakklub for alle og du kan komme i gang med det samme!  

>> Indmeldelse nederst på siden <<

Du skal blot bestå et af vores IPP 2 havkajakkurser, der kører hver weekend i sommerhalvåret, og så kan du melde dig ind og få adgang til kajakudstyr, fællesskab og høj kajakekspertise på en række forskellige destinationer i Nordsjælland. Vi har afdelinger i Fredensborg, Espergærde og Hundested, hvilket giver adgang til havkajakroning på Isefjorden, Roskilde Fjord, Kattegat, Øresund og på Esrum Sø med blot ét medlemsskab. 

Kajakklubben er for dig, der sætter pris på motion, fællesskab og friluftsliv. Høj kajakfaglig kvalitet og service er i højsædet, og du vil som medlem blive mødt af erfarne og professionelle instruktører, der brænder for at lære fra sig, få dig i gang og udvikle dig som havkajakroer. 

Som medlem har du mulighed for at ro sammen med andre de fleste dage i løbet af ugen på skemalagte tidspukter. Der er ugentlig teknik- og sikkerhedstræninger og der arrangeres løbende klubture af kortere og længere varighed både i ind- og udland. Klub Sne & Vand i konstant udvikling - en udvikling drevet af medlemmernes ønsker og drømme, samt instruktørernes viden og erfaring. 

Her er et overblik over de faste ugentlige aktiviteter: 

 

Mandag
Esrum Sø: Tekniktræning kl. 17.30-19.30 
Esrum Sø: Fællesroning kl. 17.30-20.30

Tirsdag
Hundested: Fællesroning kl. 17.30-20.30 
Hundested: Tekniktræning kl. 17.30-20.30 (kun i ulige uger) 

Onsdag
Esrum Sø: Fællesroning kl. 6.30-8.30  

Espergærde: Tekniktræning kl. 17.30-20.30 (kun i lige uger) 
Espergærde: Fællesroning kl. 17.30-20.30 

Torsdag
Esrum Sø: Fællesroning kl. 17.30-20.00

Esrum Sø: Fællesroning kl. 20.00-22.00

Lørdag 
Espergærde: Fællesroning kl. 10.00-? 


Søndag
Hundested: Fællesroning kl. 10.00-? 


Fællesroning: Til 'fællesroning' mødes man på et bestemt klokkeslet for at ro en tur sammen med andre. Til fællesroning er der som udgangspunkt ikke en instruktør med, og det er deltagerne selv, der indbyrdes aftaler hvad, der skal ske, og hvor man skal ro hen.

Tekniktræning: Til 'tekniktræning' er der instruktør på, der tager udgangspunkt i de fremmødtes ønsker og niveau - som regel deles tekniktræning op i to niveauer: 'nye begyndere' og 'øvede'. 

Roning på egen hånd: Det er også muligt at komme ud og ro præcis når det passer dig. Ved Espergærde og Hundested, har du med en kode adgang til kajakker og udstyr på alle tider af døgnet. Ved Esrum Sø ringer du og hører om der er ledige både. 

Ture: i løbet af sæsonen arrangeres en række ture af kortere og længere varighed. Både regionalt, nationalt og i udlandet. Information om dette slås løbende op i klubbens Facebookgruppe og her på siden.

------------------------------------------------------------------------

Medlemsskabsvarianter: 

> Medlemsskab 1 uden egen kajak: 395 kr. pr. mdr i sæsonen (15. april-15. oktober)
> Medlemsskab 2 med egen kajak: 250 kr. pr. mdr i sæsonen (15. april-15. oktober) 
> Leje af kajakplads 1200 kr. pr. år. (kun for medlemmer og kun muligt i Hundested).

OBS: Medlemsskabet og kontingentbetalingen sættes i bero i vinterhalvåret fra 15. oktober til 15. april. 

Når du har melder dig ind i klubben, vælger du den afdeling, som du forventer at have som din primære afdeling, men du har naturligvis stadig fuld adgang til aktiviteterne i alle øvrige afdelinger. Efter din indmeldelse, bliver du en del af en lukket Facebookgruppe, hvor al aktivitetet, træning og ture slås op og koordineres på tværs af afdelingerne og mellem medlemmerne. 

This site uses cookies. By continuing to browse this site you are agreeing to our use of cookies. Find out more here.