(0 varer) - 0,00 DKK

Din indkøbskurv er tom.

Havkajak Kurser

Havkajak Kurser

>> SE AKTUELLE HAVKAJAKKURSER LÆNGERE NEDE PÅ SIDEN

Sne og Vand afholder havkajakkurser i Hundested, Espergærde og på Esrum Sø.

Vi er godkendt udbyder af Dansk Kano og Kajak Forbunds uddannelsessystem (IPP). Vi har kurser for begyndere og øvede, og vi har igennem mange år uddannet havkajakroere og -instruktører på alle niveauer i uddannelsessystemet. Vi sætter en ære i at skabe gode og trygge rammer for din læring og udvikling - uanset niveau.

Målet med vores kursusstruktur er at give dig en tryg og grundig introduktion til kajaksporten og samtidig tilbyde gode progressions- og udviklingsmuligheder for dig i takt med, at du udvikler dig og søger nye og flere udfordringer.

Kursusguide
IPP 1 havkajak kursus: For dig der gerne vil teste, om havkajaksejlads er noget for dig (4 timer)
IPP 1+2 havkajak kursus: For dig der gerne vil have kickstartet din havkajakroning og opnå frigivelse til roning på egen hånd (16 timer)
IPP 3 havkajak kursus: For dig der er frigivet, har opbygget nogen erfaring og gerne vil videreudvikle din kajakteknik og -viden i vind og bølger (16 timer)
IPP 3 hakajak prøve: For dig der gerne vil opnå IPP 3 certificering.
IPP 4 havkajak kursus: For dig der er rutineret og gerne vil udfordres i meget krævende farvand og arbejde som turleder (24 timer)
IPP 4 havkajak prøve: For dig der gerne vil opnå IPP 4 certificering 

Til hvert niveau hører et kursus og en prøve. På kurserne præsenteres man for og trænes i niveauets praktiske og teoretiske elementer. Til prøver testes man i de praktiske færdigheder og den teoretiske indsigt, der kræves for at bestå niveauet og opnå certificering. På niveau 1-2 afvikles kursus og prøve ofte som et samlet forløb, hvor deltagerne undervises og evalueres løbende.

Udover IPP-kurser afholder vi instruktørkurser, skræddersyede kurser for skoler, klubber, institutioner og grupper, samt privatundervisning. Se vores kursusprgram nedenfor og kontakt os endelig, hvis du har ønsker til noget, som du ikke kan finde her.

Aktuelle kurser:

9 vare(r)

pr. side
This site uses cookies. By continuing to browse this site you are agreeing to our use of cookies. Find out more here.